Onsdag den 17. november. Eller: Dag 1 efter Ole

af Anna Skyggebjerg den 17. november 2010

Blogosfæren er et forunderligt generøst sted. Og netop det er en stor del af glæden ved at blogge: Mødet med generøse mennesker. Ja, jeg ved godt, at der er blogs for de særligt sure og deres kommenterende kumpaner. Men det er ikke den blogosfære, jeg taler om. Det er vores.

Hør lige hvad der er hændt mig:

Anette Kristine Poulsen skriver den eneste beautyblog, du behøver at læse:  Beauty Space.  Hun læser med her og ved derfor, at jeg er en meget stor beundrer af Ole Henriksen.  Han er simpelthen den mand i hele verden, jeg helst vil drikke en kop te med.  Anette kender Ole. Hun kender ikke mig. Men alligevel skriver hun til mig og tilbyder at arrangere et te-selskab mellem Ole og mig i cyberspace (hør, hvordan jeg er kommet på fornavn med ham allerede!).

Jeg sendte hende et par spørgsmål. Hun stillede dem til Ole, da hun mødtes med ham i går. Og se bare her:

Anna møder Ole via Anette.

Wishes really do come true!

TAK Anette og Ole!

http://splendidwillow.com/wp-content/uploads/2010/05/OleHenriksen1.jpg

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Kat 17. november 2010 kl. 23:09

Novra! Hvor er det cool!!

Anette 18. november 2010 kl. 07:25

Tak fordi du er dig, Anna! Det skulle ha’ været en tête-a-tête med billede og lyd…for den gode Ole strålede af begejstring under hele Jeres møde. Bagefter tog han sin Herbal Day Cream op af tasken og badede ansigtet i den gode smøre, så det atter blev muligt at spejle sig i hans flotte kinder (som min 11-årige Christoffer mener, man kan). Kh A

Sanna Worsøe 18. november 2010 kl. 09:49

Hvor er blogland skønt med skønt på! :)

pia thomsen 18. november 2010 kl. 10:46

Kære både Anna og Anette,
Ja, det var simpelthen så fantastisk at læse på Anettes blog igår (også igår)- Anna tonede frem. Og på forunderlig vis blev cyberbloggen så fantastisk levende, at jeg hele dagen igennem var lidt misundelig – på den fede måde, som min datter på fem ville formulere sig – over Annas møde med selveste den Ole! Bloggen, sproget, glæden skabte os en oase af ny virkelighed. Tak for den oplevelse! Tænk engang skønne kvinder….

Louise 18. november 2010 kl. 14:44

Det siger meget om blogland og særligt om Anette, at hun sådan uopfordret connecter dig, Anna, med nu-på-fornavn-med-idolet-Ole. Men jeg synes også det siger en masse om dig. For Anette havde næppe gjort mødet muligt, hvis ikke netop det er fordi, du også giver os læsere så meget gennem dine daglige Zen-øjeblikke. Så tak for det. Kh Louise

Skriv en kommentar