I dag har vi genopfundet hjulet. Eller i hvert fald næsten: Til afløsning for tanken om, at “Det gør mor nok”, har vi genindført et ritual, som på en nem måde sikrer, at alle bidrager til, at huset ikke roder. Interesseret? Det tænkte jeg nok!
Ritualet hedder “7 minutters oprydning”. Det går ud på, at vi sammen går gennem rummene i huset (eller nogle af dem) og snakker om, hvad der trænger til at blive gjort. Hver af os får så tildelt et rum – og så sætter vi minuturet på 7 minutter og går i gang med at rydde op. Når uret ringer efter 7 effektive minutter, er vi færdige. En halv times oprydning gør faktisk en stor forskel, men hver af os har kun spenderet 7 minutter. Er det fikst eller hva’? Jeg ved sådan set slet ikke, hvorfor vi nogensinde holdt op med at have daglige 7 minutters oprydninger. Men jeg ved, hvad der fik os igang igen: Min brækkede hånd – og de der ord, jeg fik sagt i går.
Prøv selv!
PS: Puttepatruljen svigter aldrig sit kald!
