Onsdag den 2. juni

af Anna Skyggebjerg den 2. juni 2010

I dag skriver jeg ikke noget på bloggen. Jeg lader pladsen stå tom til dig:

if

you

put

very

few

things

on

a page,

you

leave

lots

of

room

for

the

imagination

Sagt af Dick Bruna, børnebogsforfatter og -illustrator. Blandt andet far til Miffy:

http://i.telegraph.co.uk/telegraph/multimedia/archive/01130/arts-graphics-2008_1130466a.jpg

{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Laura 2. juni 2010 kl. 22:31

Kære Anna.
tak for pladsen – som skal fyldes med et tak! fordi du er en stor inspiration i mit liv. Jeg prøver at mærker efter og passe på, men det er svært når der erså meget man gerne vil. Også tak fordi jeg fik glæden af at møde dig i virkeligheden i går. Det var så fint.
sweets/ Laura

Liselotte 3. juni 2010 kl. 08:46

Åh, jeg elsker Miffy. Og kærligt påmindet om den nuttede kanin med det lille kryds, bliver jeg formentlig nødt til at gå på nettet og købe endnu en pakke. Vi har i øjeblikket besøg af pakkeposten hver dag. Hunden elsker ham (han har altid lige et par godbidder i lommen til kræet). Manden ser lidt mere bekymret ud. Men rynken i panden forsvinder lige så snart jeg siger: “Jamen det er jo til lille Noah!”

Er i gang med SUPER MOR. Fantastisk inspirerende bog. Der er må mange gode tips (også selv om jeg ikke er mor endnu – og slet ikke enlig)

Dorte 3. juni 2010 kl. 08:47

Åh, jeg elsker Miffy :-)

Maren 3. juni 2010 kl. 14:23

Du har også engang lovet mig supermor!! Altså en af de gange jeg jamrede og vred mig på gulvet inde på min blog :-)

Gisela 3. juni 2010 kl. 20:56

Miffy – jeg havde helt glemt den skønne kanin, fordi min datter er så stor, at det er rigtig mange år siden, vi læste miffybøger. Hun er så stor, at hun snart er færdig med skolen.
Hun vil gerne ind på en helt bestemt drama-efterskole. Men ventelisten er lang, og udsigterne er derfor dårlige.
Nu har vi imidlertid besluttet, at vi vil sende positive signaler ud i universet. Udfra tesen “universet giver dig, hvad du beder om – hvis du har brug for det” vil vi hver dag bede universet sørge for, at hun kommer ind på den efterskole.
Da vi forleden dag var på besøg på efterskolen, oplevede jeg to ting, jeg ikke har set længe: Hun strålede som en sol, og hun trak vejret i bund. Jeg er sikker på, at et år på den efterskole vil være en ubegrænset indsprøjtning af zen for hende. OG DET HAR HUN BRUG FOR.
Tak, Anna, fordi du har lært mig, at man skal fokusere på det positive og væsentlige. Jeg er sikker på, at det vil hjælpe mig til at hjælpe min datter med at finde sin rette zen-plads i livet.
Kh, G.

Anna Skyggebjerg 4. juni 2010 kl. 10:52

@Gisela: Det er en vidunderlig indre fred, der breder sig, når en mor ser sit barn komme på den rette hylde. Eller forlade en forkert.
Jeg vil hver eneste dag sende bønner afsted. Jeg tror, det lykkes. Hun skal nok komme ind. Og hvis ikke, skal det i hvert fald ikke hedde sig, at vi ikke var en hel flok, der heppede på hende.

maria 4. juni 2010 kl. 10:56

Mit hjerte er så tungt i denne uge. Jeg føler, jeg har skulle rive et stykke af det og give det væk.
Min datter er startet i vuggestue…

Anna Skyggebjerg 4. juni 2010 kl. 11:04

@Maria: Jeg kender den tyngde. Alle gør, tror jeg. Det er sådan, det SKAL føles. Lethed om hjertet er ikke aktuel lige her. Men den kommer!

Skriv en kommentar