Onsdag den 22. juli

af Anna Skyggebjerg den 22. juli 2009

I dag er min fødselsdag. Jeg kan rigtig godt lide fødselsdage, så længe det ikke er min egen. Den har jeg altid haft det svært med, fordi jeg ikke bryder mig om at være centrum for en fejring. Men i dag har været dejlig. Og jeg har forstået, at blandt det meget, børnene  – og Søren -  har lært mig, er at tage imod den kærlighed, der ligger i andres fejring af mig.

En af mine absolutte yndlingsbøger (som jeg tit har citeret her på bloggen!) er Kim McMillens “When I loved myself enough”.  I dag tænkte jeg, at hvis jeg havde skrevet den bog,  skulle der havde været en side med den pointe:

“Da jeg elskede mig selv nok,

kunne jeg nyde at blive fejret på min fødselsdag.”

I dag er jeg derfor taknemmelig for

1

Fødselsdagsbreve fra børnene med verdens største kærlighedserklæringer.

Fødselsdagskort

fc3b8dselsdagsbrev-001

2

Breve, kort, opringninger, mails, Facebookbeskeder… Jeg er hovedrig!

3

Og dagens overflod af Zen-fyldte åndehuller: Kanalrundfart,  besøg i Christiansborg Slotskirke og altan-aftennydning.

{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Randi Glensbo 23. juli 2009 kl. 20:42

Tillykke – både med fødselsdagen og med at du har dejlige børn, der skriver så fantastiske og kærlige fødselsdagsbreve til dig!
Jeg er så glad for, at jeg har fundet din blog. Jeg syntes nemlig så godt om dine klummer i Femina, og har undret mig over, “hvor du blev af”.

Anna Skyggebjerg 23. juli 2009 kl. 23:03

Kære Randi,
Velkommen på bloggen! Hvor er det dejligt at have en gammel ven med ombord.
Kærligst,
Anna

Anna Ørtved 24. juli 2009 kl. 23:12

Altså nogle fantastisk børn, jeg fik helt tårer i øjnene. Det er da de sødeste kort :-)

Anna Skyggebjerg 25. juli 2009 kl. 13:02

Kære Anna,
Tak for dine søde ord. Ja, de er nogle kærlige børn. Men for at det ikke skal lyde som om, de er mere fantastiske end andre børn (nå ja, det er de selvfølgelig for mig, men du ved, hvad jeg mener…), vil jeg sige, at det er med fødselsdagskort, som det er med taler: De sætter en ramme, der gør det muligt at sige ting, som det ellers kan være svært at få sagt. De er Zen-fyldte pauser i den almindelige kommunikation. Og det er rigtig dejligt, at der er sådan nogle ritualer. Både for afsenderen og modtageren. Vi holder mange taler her i familien. Men vi kunne egentlig godt skrive nogle flere kort til hinanden…

Skriv en kommentar