Jeg er en eremitkrebs, der har overtaget et tomt hus. Jeg har hurtigt gjort det til mit. Og som eremitkrebse er flest, har jeg nu slet ikke lyst til at forlade det. Jeg elsker at være her og at lade min sjæl nære af husets rolige rammer.
Her er “Hele 3 ting”, som har givet mig ro, nærvær og fordybelse på en helt almindelig onsdag:
Synet af fugle i haven. (Ja, ja, jeg er måske blevet en gammel dame…)
2:
Synet af min chokoladeblomst
3:
At spise morgenmad, mens jeg kigger ud i haven – og pludselig føle mig som midt inde i et haiku digt fra 1600-tallet:
I am one
who eats his breakfast,
gazing at the morning-glories [snerler]
(Basho, 1644-94)
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Anna,
Velkommen i klubben af gamle damer. Om vinteren fodrer jeg fuglene (stik mod reglementet), fordi jeg ÆLSKER at sidde og se på dem fra min plads ved spisebordet.
Jeg forstår dig
Ej, hvor jeg under dig det. Det ser skønt ud og er kun lidt frustrerende for os lejlighedsboere.
Det er også det mest fantastisk ved vores “nye” bo… Den ro en have kan give
At trille en tur med plæneklipperen, nippe lidt ukrudt eller bare hænge ud.
Nu ER der også fantastisk meget ro i vores have, selvom vi ligger tæt op ad naboerne i sammenbyggede byhuse.
Og til vinter hænger vi fuglekugler op og nyder endnu mere at fuglene – store som små – virker som om de slet ikke er bange for os