Onsdag den 27. januar

af Anna Skyggebjerg den 27. januar 2010

1

Man kan vel godt sige, at et af de ting, der har gjort i dag særlig, er, at jeg har ligget i sengen. .. Snotforkølet, ondt over det hele – og særligt inde bag øjnene. Men når det er sagt: Sådan en enkelt u-alvorlig sygedag er nu ikke kun skidt. Der er også noget godt at sige om at trække en dag ud af kalenderen, at ligge i sengen og kigge ud på en snestorm og et hvidt træ. At overgive sig.

2

Jacob kom hjem fra skole med frakken flagrende omkring sig. Sådan en smule snestorm får ham åbenbart ikke til at ændre mening om lynlåse… Men han var kold, var han. For naturen er da ligeglad med, om han er en doven hund, der ikke gider lyne jakken.

Den amerikanske forfatter Maya Angelou har sagt det så fint (men hende kender Jacob ikke endnu):

“Nature has no mercy at all. Nature says, I’m going to snow. If you have on a bikini and no snowshoes, that’s tough. I am going to snow anyway.”

3

Elises terminsprøve er overstået. Det vil sige matematik-delen. I morgen står den på dansk stil. Jeg takker af hjertet for alle de krydsede fingre: Det gik.

Hun har nu siddet på sit værelse i timevis og læst roman og spist store portioner is. Zen-out! Jeg kan både se og høre på hende, hvor lettet, hun er.

Lettelsen deler jeg med hende. Ligesom jeg har delt hendes nervøsitet. Som mor bærer man sine børn med sig hele tiden. Deres glæder og bekymringer. Som Elizabeth Stone siger:

“Making the decision to have a child – it’s momentous. It is to decide forever to have your heart go walking around outside your body.”

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Prophecy 29. januar 2010 kl. 10:59

God bedring!

FruGosch 29. januar 2010 kl. 11:28

Kære Anna
Sender dig helbredende (? ;-) ) tanker og krydsede fingre for Elise, fortsat!

Knus-R

Skriv en kommentar