1
I dag har jeg haft den udsøgte fornøjelse at være sammen med en ny ven på 2 år. Jeg nyder, at mine egne børn er ved at være store. Men jeg elsker at dyppe i en 2-årigs fuldkommen uforlignelige glæde ved livet. Vi har siddet på en bænk og lyttet til gråspurve, vi har talt om bilmærker og han har forført mig med en klingende latter, da jeg fortalte ham, at jeg for nyligt kørte ind i et hegn med bilen. Der er ikke noget så godt for et barn, som når voksne fortæller, at de har dummet sig. Og der er som voksen ikke noget så godt som at fortælle det til et barn, som tydeligvis kun kommer til at synes bedre om en, fordi man har dummet sig.
2
Hvor stort et barn jeg har? I går sad der fem personer i Elises seng. Faktisk på halvdelen af den, og den er ikke særlig stor. De tre var i omegnen af 180 centimeter høje og havde sjove stemmer, som udspyede ord i klumper. Så svaret er: Jeg har et skræmmende stort barn.
Men i dag var selvsamme barn så en tur i Tigeren og kom hjem med tre poser nudler og to pakker tyggegummi og spurgte, om vi skulle se “Ekstrem Hjemmeservice” sammen, for det er så zen.
Så er hun alligevel ikke større. Tak for det!
3
Puttepatruljen og jeg puttede Jacob. Og han sagde, “Chilli er så god til at lytte, for hun siger ikke noget. Men jeg kan nogen gange høre på hendes spinden, hvad hun svarer, hvis jeg stiller et ja-nej spørgsmål.”
Dejligt at have en blød ledestjerne!
I “Firbenede skytsengle” er der en stribe, der handler om helt det samme:
Ej, det er altså lidt svært at se teksten…:
“Den klareste stjerne på himlen – som altid er der til at vise vej…
“Hundestjernen”
Også kaldet “Sirius”
eller
“Min Buller”
