Onsdag den 29. februar

af Anna Skyggebjerg den 29. februar 2012

Jeg går som bekendt ind for, at travle mødre prioriterer at få tid og ro med børnene, og derfor takker nej, når de bliver spurgt om de vil gøre ditten og datten ekstra. Men der er også noget, jeg synes, man som travl mor skal skynde sig at takke ja til: At følge til fritidsinteresser.

Allerede for flere år tilbage, da Jacob troede, han skulle være fodboldspiller, fandt jeg ud af, at det var win-win at være den mor, som meldte sig til at følge ham og vennerne til træning. Jeg fik både credit fra de mødre (og fædre), som slap. Og jeg fik timer, hvor tiden var helt min egen. Hvilken vidunderlig Zen-fyldt gave pludselig at have en time eller to helt for mig selv! Til at læse i, lægge planer i, meditere i…

Det vrimler med mødre i Grøndalscenteret, hvor Jacob går til bueskydning. Og jeg kan se, de slapper af. Med forbudte termoflasker og kiks – og med  indadvendte blikke.

Jeg har min pausebog med (den med de korte tekst-stykker af Pema Chödrön, som altid ligger i min taske) og så en digtsamling. I mandags samlingen “Rystet Spejl” af Søren Ulrik Thomsen. Med dette uendeligt smukke billede af et kærlighedsforhold:

Elskede, må vores kærlighed altid være

som musik, der lyder fra et andet rum.

På The Waldorf-Astoria. Mens det regner.

 

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Jytte 1. marts 2012 kl. 10:51

Jeg bliver så glad og facineret, hver gang nogle få linjer kan få meg til at mærke, smage og lugte på den måde. Tænk at kunne sætte ordene sammen på lige præcis DEN rigtige måde.
Og ja – jeg følger også gerne til aktiviteter :-)

Tina 1. marts 2012 kl. 23:29

Kære Anna,
jeg bestilte Gift to the sea (from?) fra biblioteket da du skrev om den. Og fik den i en fin gammel udgave fra 1962. Åh hvor er den dog vidunderlig. Jeg har læst op fra den for min datter (seks mdr) og fandt min kæreste læsende i den. Han læste afsnittet om to menneskers dans højt for os i sengen i går morges.
Den skal vist også med mig på ferie næste gang.
Tak for det.

KH Tina

Anna Skyggebjerg 2. marts 2012 kl. 00:50

Jytte, jeg deler fuldkommen din fascination. Tænk, at kunne det, som SUT kan…

Tina, det glæder mig rigtig meget, at netop den bog har ramt dig (og resten af familien). Den er altså noget ganske særligt at have med sig.

Skriv en kommentar