Onsdag den 3. december

Introvert og ekstrovert børnefødselsdag…

Mine børn har fødselsdag med fem dages mellemrum her i december. Så jeg har sagt til dem, at da alle mennesker har vældig travlt allerede, ville det nok være en god idé at nøjes med at invitere til én fødselsdag frem for to. Men. Jacob er introvert, og vil slet ikke have nogen fødselsdagsfejring. Han vil bare gerne en tur i biffen med sin bedste ven, siger han. Elise, derimod, er super ekstrovert og ønsker sig fejret med det helt store udtræk.

Et kompromis? Mellem to så forskellige ønsker? Mission Impossible!

Så Jacob får sin fejring, og Elise får sin fejring. For begge ønsker er lige dybtfølte og lige legitime. 

Og netop den holdning er det, der har provokeret læsere af Introvert mest. Den holdning, at man skal respektere introverte børns ønsker om, hvordan de ønsker at blive fejret. Herunder også, at de ind imellem takker nej til de fejringer, de bliver inviteret til. 

Her er et par af de åbenbart provokerende udsagn:

Introverte børn er ikke antisociale. De kan godt lide mennesker og socialt samvær, men præcis som voksne introverte foretrækker de tætte relationer frem for mere overfladiske og små sammenhænge frem for store. En børnefødselsdag er derfor ikke nødvendigvis et introvert barns forestilling om en skøn eftermiddag.

Lad være med at presse dit introverte barn til at deltage i en fødselsdag (eller selv holde en), hvis han eller hun ikke har lyst.

Det bedste forældre kan gøre for deres introverte børn, er at signalere klart og entydigt, at det er fint at være introvert, herunder helt acceptabelt at vælge en fødselsdag fra. Det giver barnet selvværd og dermed mod til at udfordre sig selv. Det er paradoksalt nok netop accepten af at blive hjemme, som med størst sandsynlighed giver et introvert barn mod til at tage med til selv den type fødselsdag, der egentlig ligger lavt på favoritlisten.