Onsdag den 5. maj

af Anna Skyggebjerg den 5. maj 2010

Lykken er i de mindste ting (men den er ikke nødvendigvis hverken CO2-neutral eller hvedefri…):

1

At vente stille i en fremmed have. Og opdage hvor blå-blå himlen er, da et fly tegner fine, hvide linier på den.

2

At komme meget sent og meget træt hjem fra rollespilstur med den nye fritidsklub. Og komme i bad, i pyjamas og i seng med en stak smurte mariekiks.

3

At blive afbrudt i sin rutine og et kort øjeblik vågne og mærke Nu.

Så fint beskrevet i dette haiku, hvor en kvinde, der vasker tøj, afbrydes af en sangfugl  – og hviler hænderne:

bush warbler -

I rest my hands

in the wooden sink

(Chigetsu-Ni, 1632-1708)

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Julie 6. maj 2010 kl. 13:11

De smukkeste øjeblikke er dem, hvor man opdager verden omkring sig. Vågner op fra rutinen bare et øjeblik, og glædes over hvor smukt det hele er.

Louise Klinge Nielsen 7. maj 2010 kl. 22:02

Ja, lad os bruge vores fantastiske sanseapparat. Så snart vi bliver opmærksomme på det, kan vi mærke livets vidunderlighed. Tak fordi du hjælper med til at skærpe vores opmærksomhed kære Anna.

Skriv en kommentar