Det næstsidste, jeg sagde til Ægtefællen i aftes, var, “Jeg glæder mig sådan til i morgen, for jeg skal skrive hele dagen.”
Jeg kom nu ikke til at skrive særlig meget. Eller det er måske mere korrekt at sige, at der ikke var særlig meget af det, jeg skrev, som fik lov at blive stående. Men jeg skrev lidt og tænkte meget.
Når det gik så langsomt, var det fordi, jeg skulle svare på det her spørgsmål: “Hvordan lever man fuldt ud, så man ikke ender med at ligge på sit dødsleje og tænke, at man ikke fik gjort det, man gerne ville.” Pragtfuldt spørgsmål! Og stort spørgsmål! Jeg kunne godt bruge lidt hjælp, faktisk.
Hvad synes du, jeg skal svare? Hvordan synes du, man lever fuldt ud?
Tegning af Maren Uthaug
{ 9 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
JEG ved det virkelig ikke – og jeg vil derfor glæde mig vanvittigt meget til at læse dit svar. Du kommer nemlig altid med de mest fantastiske, velovervejede, spot-on svar
Jeg tænker selv meget over det i forhold til mit parforhold. Hvor mange kompromisser kan man indgå og hvor meget kan man acceptere uden at man kommer til at fortryde det på sit dødsleje! Du har ret; et meget spændende spørgsmål!
Jeg tror man nogle gange skal prøve at gøre en af de ting man læser og tænker “wow” om. Opsøge ting der ikke ligger lige for og huske at komme ud af komfortzonen hver dag, for en lille eller stor sag. Aller mest skal man huske at stille op for andre, på en ikke-selvdestruktiv måde. Tror jeg.
Jeg synes, at gode uddannelser, fede jobs og opadstigende karriere fylder så meget i den måde vi tænker på, men jeg tror altså ikke, at det giver så meget mening, når man ligger på dødslejet. Jeg tror, at noget af det, der giver mest mening, det er at gøre det, man med sin samvittighed ved, at man skal … Står selv i dilemma ml børn og job. Nogle gange kan jeg være ved at skrige af længsel efter at komme væk fra hverdagslivet herhjemme, ta en flyver langt væk og gøre hvad jeg selv vil, men jeg mærker også tydeligt, at det er SÅ meningsfuldt og rigtigt at være der for børnene, når de har brug for én – også selvom det godt kan være kedeligt, hverdagsagtigt og ikke særlig smart el hypet.
Det spørgsmål fylder så meget inde i mit lille hoved i øjeblikket og det bliver vendt og drejet og tænkt over og talt om for jeg er meget bange for at gå glip og/eller vælge forkert.
Det føles vigtigere og vigtigere, jo ældre jeg bliver (og jo ældre mine børn bliver) for jo kortere bliver tiden jo.
Nu glæder jeg mig så helt vildt til at læse et af dine supervelovervejede og kloge bud på et svar.
Det er et af de svar der ikke er entydig, for det der er væsentlige inderst inde for en, er noget helt andet for en anden.
Jeg mener at det er meget vigtigt at bruge tid på sif selv, først enetid for at finde ud af hvem er jeg inderst inde og hvad står jeg for og hvad er væsentlig for dig, det kan godt tage tid og er en proces.
Når du har fundet hvad du står for, så ved du hvad der er væsentlige for lige præcis dig nu.
Ved at lave øvelsen hver halve eller hele år, ved du hvad du skal prioritere og få ind i kalenderen, for at gøre noget godt for dig selv og derved have mere glæde og positivitet som smitter af på andre.
Ved at det kræver arbejde med det at vide hvad er mig og hvad er de andre, giver så meget til en selv.
Vi kan ikke garantere at vi ikke kommer til at fortryde at vi gjorde eller ikke gjorde noget. Hvis vi ikke gjorde det ene, så gjorde vi jo noget andet i stedet for – dermed har vi taget et valg og vi er for det meste nødt til at vælge noget til og derved vælge noget andet fra.
Jeg prøver at huske på at uanset hvor meget jeg kan fortryde at have gjort noget eller ikke at have gjort noget, så gjorde jeg det der i sidste ende virkede rigtigst for mig lige på det tidspunkt hvor jeg var nødt til at beslutte. Og selv om jeg senere kan tage mig til hovedet og spørge hvorfor??? – må jeg stole på at jeg valgte den rigtige vej for mig. Og ikke bruge min energi på at fortryde noget jeg ikke kan lave om på!
Ikke bekymre sig om morgendagen, den har nok i sin plage.
Huske at elske, på trods af smerten, tage imod kærligheden uden skepsis. Og ikke mindst, huske at tilgive.
Kære alle sammen, TAK for jeres kloge input til et virkelig svært spørgsmål!!
God weekend!
Anna
Jeg tænker, at hvis man gennem sit liv af og til tænker “hvad gør mig egentlig glad?” – og så man rent faktisk gør nogle af de ting – så er det ikke helt spildt. Jeg møder i mit professionelle liv rigtig mange voksne mennesker, der ikke ved, hvad der gør dem glade. Det synes jeg er helt vildt uhyggeligt.