Det er faktisk lidt synd for ham den Festlige Fætter, som får en så introvert person som mig til bords ved en fest, fordi værten tænker, at han vil kunne peppe mig lidt op, så jeg ikke sidder der og er så stille. Den Festlige Fætter havde set frem til en aften med gang i den, og så…
Han lægger ud med at snakke for at få åbnet mig op. Og jeg lytter, men får måske ikke lige sagt så meget. Så snakker han endnu mere. Og bliver helt febrilsk, fordi det, han gør, tilsyneladende ikke virker. Og på den måde sidder vi så begge to og lider og venter på, at der skal komme en tale eller en sang. Og et andet sted i lokalet sidder der en introvert mand og siger næsten ingenting, mens hans borddame konstant kvidrer løs…
Måske kunne den bordplan godt laves lidt anderledes?
PS: I virkeligheden er introverte meget festlige, for vi kan gøre en aften alene hjemme til en fest:
Tak til Anne Sommerskov for at sende mig billedet!
