Onsdag den 8…. Hvem skulle have troet at en dag med sådan et ydmygt navn, onsdag den 8. , kunne blive så storslået:
1
Her er et virkelig enkelt Zen-skabende ritual: Hæng ud! Gå ind på dit barns værelse, smid dig på sengen og se, hvad der sker. Du er til rådighed og du er stille – det er et godt udgangspunkt for Zen-moments.
Jeg gjorde det i eftermiddags: Lagde mig tæt ind til Jacob, mens han spillede Gameboy. Jeg sagde ikke noget, forventede ikke noget. Aede hans fod med min fod, men var ellers stille. Og efter et stykke tid blev Gameboy’en slukket og han delte med mig, hvad der rører sig i ham. Åh, moderhjerte, brist ej.
2
Her til aften stod den igen på snobrødsbagning i haven. Og Jacob foreslog, at putteritualet bagefter skulle bestå i, at vi alle tre lå sammen og læste i hans seng. Undskyld, alle fire: For Puttepatruljen var selvfølgelig med.
3
Og netop under aftenlæsningen blev jeg færdig med den rent ud fantastiske “Dolores Claiborne” af Stephen King. Til min store overraskelse viste det sig, at det er en roman om moderskab. Hør lige her:
“[...]the love a natural mother feels for her children. That’s the strongest love there is in the world, and it’s the deadliest. There’s no bitch on earth like a mother frightened for her kids.”
Right on, Mr. King!
