1
Vi har drukket eftermiddagste alle sammen i over en time. Vi har leget i haven. Vi har lavet middag sammen. Vi har talt om alting: sammenhængende skrift, uægte brøker, pigebander og Facebook .Vi har aet, grinet og puttet. Og siddet på altan i tæpper.
Er det fordi, vi er en helt usædvanlig fantastisk familie? Nej, sgu! Det er fordi børnene ikke længere er små. Ene og alene derfor. Hvis du synes, det er svært at lave eftermiddagsritualer og at lave mad sammen med børnene (i hvert fald at nyde det), så har du givetvis helt ret. Hvis du tror, det vidner om dine ringe evner udi moderskab, tager du til gengæld helt fejl. Det er et godt bud, at det er fordi børnene er små. Det ER hårdt. Men tro mig: Det bliver lettere for hver eneste dag. Så slap af. Hav tillid. Og nyd nuet, selv når det er hårdt. For lige rundt om hjørnet venter store, dejlige børn. Men også uægte brøker og pigebander.
2
Og barske eksistentielle erkendelser. Som når det går op for en 9-årig, at man faktisk ikke kan vide, hvordan andre menneskers liv er. “Man tror så meget, men man ved aldrig, hvad der er sandt”, sagde Jacob i dag.
3
Se pakken fra Hjem Is, som jeg købte i dag. Det er så en pakke Strutmix. Strutmix! Jeg lader lige billedet stå et øjeblik…
{ 8 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Strutmix … kunne det ikke passende være sådan en blanding, der lige skal tilsættes lidt vand, og som vi +40-årige med stor succes kunne bruge til at få diverse kropsdele tilbage hvor de engang sad …?
Hvor er det godt, søde Anna, at du hjælper småbørnsforældrene med at få fjernet noget frustration og bekymring fra de ømme skulde. For ja, det ér hårdt at have mindre børn, og så meget bliver så meget nemmere, når de bliver større – alt der vedrører det fysiske plan bliver ubeskriveligt meget lettere, og frigiver en masse overskud: søvn om natten, ingen bleskift, børn der selv kan tage solcreme på og børste tænder, hjælp til ditten og datten i hjemmet etc.
Samtidig skabes der også mere ro i bevidstheden, når man rent faktisk kan få mulighed for stilhed og koncentration i mere end korte øjeblikke.
Udfordringerne bevæger sig ind på et andet plan – jeg hørte en tante sige: “Små børn, små problemer, store børn, store problemer”, og måske er det rigtigt. I hvert fald udvides børnenes sfære, så pigebander, bekymringer om naturen, kærester osv. bliver en del af den hverdag, man skal forholde sig til. Men til gengæld er overskuddet så også det større, så egentlig passer det hele meget godt sammen.
- For øvrigt et tip, hvis man er ved at gå kold i brøker og lange stile…Mine piger går på Freinetskolen i Valby, og DER FÅR BØRNENE IKKE LEKTIER FOR INDTIL 8. KLASSE. Det er fantastisk, og jeg kunne remse 100vis af andre gode ting op ved det fantastiske ved Freinetskolerne, men tjeck evt. http://www.freinetskolen.dk
@ Liselotte, Jeg tror, du har ret. Jeg synes din teori understøttes af, at der længere nede på pakken står noget med “koitus”…
Tusinde tak for punkt 1! -Det passede lige præcis til idag… ;o)
Kærligst, Karina
Tak, tak, tak Anna – fordi du bare hver dag rammer plet og giver mig den ro jeg lige trænger til. I dag rammer den med småbørn lige noget jeg trænger til at høre. Jeg elsker din bog ! Tak, tak, tak for din inspiration og ærlighed.
Kærlig Hilsen
Lisa
Kære Anna,
Angående det du skriver under punkt 1: Jeg elsker dig! Simpelthen… Og jeg elsker også dig, Louise! Tak
Kærlig hilsen Hanne
Nåhh, jeg blev så glad Hanne. Tænk at have rørt et andet menneske. Det er dejligt at vide.
Har du mon en blog?
Tak for alle jeres kommentarer. Det er altså dejligt, når vi er flere, der snakker!
Kærligst,
Anna