Onsdag den 26. januar

af Anna Skyggebjerg den 27. januar 2011

Det der med “Hele 3 ting” er jeg ikke den første, der har fundet på. Og der er heller ikke dem med Kinderægget. For 2500 år siden sagde zen-buddhisten Lao Tzu, at han havde 3 ting – og kun 3 ting – at lære fra sig: Enkelhed, tålmodighed og medfølelse:

“I have just three things to teach: simplicity, patience, compassion. These three are your greatest treasures.”

Jeg ved præcis, hvem der skal lære mig de dyder. Det skal Jacob, som har lagt sig syg med feber, hoste, snot og megen pjevsethed.

Sygdom hos mine børn tvinger mig til at fremelske tålmodighed og medfølelse. Og at overgive mig til den enkelhed, som torsdagen kommer til at indeholde. Fremfor den kompleksitet, jeg havde lagt planer om.

Synd for Jacob. Men givetvis godt for mig.


{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }

Liselotte Vejborg 28. januar 2011 kl. 10:53

Hvorfor var det, at jeg solgte alle mine Calvin & Hobbes bøger på loppemarkedet ..?

Nå, men ham Lao har sgu ret. De bedste dage herhjemme med Noah er dem, hvor det foregår 100 % på hans betingelser – og nede på gulvet. Hvor jeg rummer alle hans følelser ikke har andre planer end bare at være der sammen med ham.

Og hvis der her i blog-land er nogen, der kender til fantastiske workshops for fædre, hvor de kan lære det samme (og at børn ikke trives med en forælder, der er fokuseret på pc’ens skærm), så tip mig lige!

Skriv en kommentar