ANNA SKYGGEBJERG

Det er Thanksgiving. I min Nødhjælpskasse har jeg et gammelt postkort med et Thanksgiving-motiv. Jeg elsker det på grund af motivet og farverne og på grund af teksten bagpå, som giver mig indblik i nogle helt fremmede mennesker liv for 90 år siden – og sætter gang i både min fantasi og min følelse af taknemmelighed over det liv, jeg lever. 

Det er fra 1923, sendt fra Vermont og adresseret til Fru Ernst Gilman, Three Rivers, Massachusets. Teksten lyder sådan her:

Dear Sis & Brother, We are not settled here yet, have about another month of it, such a job I never was in before. Did You go to little Doris’ funeral. Grace sent me a telegram. But I wasn’t well enough to start out for as long a trip. Hope You are all well and enjoy a happy thanksgiving.  Lovingly, sis Eva.

HAPPY THANKSGIVING!

{ 4 kommentarer }

RokokoPostens Brevkasse har fået et spørgsmål fra en introvert, som er ked af, at hun ikke lever op til al hypen om Den Dybe Introverte: “Jeg er introvert, men alligevel kedelig – hvad gør jeg?”

Det er ærlig talt ret sjovt, så læs brev og svar her.

Det er meget, meget sjovere end det her citat fra Introvert. Men her kommer det alligevel:

Introverte er vældig forskellige mennesker, fordi vi trods alt hver især er resultatet af komplekse, personlige forhold. Det betyder selvfølgelig også, at en introvert kan være…nå ja, en virkelig dum skid. Jeg synes bare, jeg for god ordens skyld er nødt til at nævne dette kedelige faktum. Især måske af hensyn til de ekstroverte læsere, som måtte synes, at jeg tilskriver vi introverte alle de positive karakteristika og efterlader de ekstroverte med alle de negative. Så enkelt er det desværre ikke: På trods af alle de vidunderlige karakteristika, der er knyttet til at være introvert, kan introverte være utroligt trælse. Og ekstroverte kan være verdens flinkeste mennesker. Så er det sagt.

{ 0 kommentarer }

Jeg bringer en tilføjelse. En nuancering, om du vil. Om grænser.

Hvis du har læst med her længe, vil du have lagt mærke til, at jeg flere gange taler om problemet med at have en stiplet linje omkring sig, frem for en fuldt optrukket streg. Problemet med de stiplede linjer (eller: usikre grænser) er, at alt kan flyde ind udefra. Fuldkommen usorteret. Herunder for eksempel andre menneskers følelser og fornemmelser. Resultatet er: Indre kaos (“Jeg kan ingenting mærke! Hvad er mit? Hvad er andres følelser og behov…”).

Men. Der er nogen, som synes, at det med den fuldt optrukne streg er en kende for radikalt. Og det kan det være. Hvis man hegner sig selv inde bag en borgmur, hvor der kun er en vindebro, der bringer nødforsyninger ind, er der en risiko for, at man bliver et ensomt menneske. Hvad er der ved at sidde derinde bag borgmuren og kunne mærke sig selv, men ikke interagere med andre? Ingenting!

Så her er nuanceringen:

Det, jeg synes, vi skal frem til, er fuldt optrukne grænser, forstået som et hegn med adskillige låger. De, der gerne vil ind, skal banke på. Og du (og jeg) spørger så i bedste eventyrstil: “Hvad er dit ærinde?” Når vi kender ærindet, kan vi tage stilling til, om vi vil lukke vedkommende ind eller ej. Vi sorterer, så vi lukker det ind, som er godt for os lige nu.

For kort tid siden blev jeg kontaktet af en person, som bad mig om en tjeneste og fik den. Hvorefter han gik glad videre og efterlod mig rundtosset og med en fornemmelse af, at min tid og mit engagement var blevet misbrugt. Det var min egen fejl! Hvis jeg havde gjort mig den ulejlighed at spørge, “Hvad er hans ærinde?”, ville jeg ikke have været i tvivl. Men fordi mine linjer fortsat ind imellem er temmelig stiplede, blev jeg overmandet af dens andens følelser.

Jeg skal øve-øve-øve: “Hvad er dit ærinde?” 

PS: Dagens snapshot er Asger. Efter nogle uger med en kæmpe lampeskærm om hovedet på grund af en byld i panden, er han nu helet og ved at få pels igen. Han ligger på dobbeltsengen. Man kan jo ikke rigtigt få sig til at bede ham gå ned, for det er den eneste seng, hvor han kan ligge udstrakt…..

{ 6 kommentarer }

Når jeg går tur, er jeg i min egen verden. Men ind imellem – for eksempel i dag – bliver jeg vidne til bidder af andres verdener. Og kan tænke at, “Der er nogen, som lever temmelig anderledes, end jeg”. For eksempel er der nogen, som drikker kaffe:

{ 3 kommentarer }

Et kærlighedsdigt kan antage mange former. Her er en form, du med garanti ikke har set før: En mand, som danser med sin kano!

Jamen, brug nu bare et enkelt minut på at beundre ham: Han har øvet sig i årevis på at blive et med sin kano. Han har taget sit fineste tøj på. Han har udvalgt den skønneste kærlighedssang. Og nu danser de ude midt på søen, omgivet af træer. Det er et kærlighedsdigt til båden, naturen, stilheden og The Lady in Red. Gotta love it!

(Spol frem til 1:20. Der starter det.)

{ 2 kommentarer }

Det er for lang tid siden, der har været et kærlighedsdigt på bloggen. Så her er et, som jeg synes er meget smukt:

Efter kysset

“Sover du?”

“Nej,” siger du.

Majblomster

blomstrer ved middagstid

i græsset ved søbredden

under solen.

“Jeg kunne lukke mine øjne

og dø her,” siger du.

(Miki Rofu, 1889-1964, japansk digter. Digtet er trykt i Japanske kærlighedsdigte. Udvalgt og oversat af Niels Kjær.)

Dagens snapshot er både en fin illustration til digtet OG – surprise! –  en lille del af forsiden på den nye bog. Hele forsiden kan jeg ikke vise endnu, men som enhver allerede kan se, bliver den SÅ fin!

{ 1 kommentar }

Det er den tid på året, hvor der er elevsamtaler, og hvor der deles karakterer ud…

I dag har Jacob (8. klasse) været til elevsamtale, hvor der helt overordnet skulle tales om hvordan-det-går-i-skolen. Læreren var den lærer, som tidligere har sagt til Jacob, at han virker arrogant. Det har jeg skrevet om i det her blogindlæg. Jacob er ikke arrogant, men han er meget introvert og derfor stille i timerne, koncentreret og lyttende.

Samtalen idag var derfor imødeset med nogen bæven. Men den gik godt. De talte om lige præcis det med arrogancen. Og det endte med, at læreren sagde, at hun nok havde misforstået og nu kunne se, at Jacob bare er stille, fordi han vil være helt sikker på at have det rigtige svar, før han rækken hånden op.

Verden flytter sig. Mod gensidig  forståelse og respekt. Hurra!

PS: Jeg ved ikke, om jeg skal sige hurra – eller ej… Jeg er vild med stort set alt amerikansk, og nu er der kommet en Donut Shop i nærheden af, hvor jeg bor. Faktisk så tæt på, at jeg nemt kan nå derhen i en kort pause… Var der forleden – og det er altså billigst, hvis man køber 12 styk. Og desuden var jeg jo nødt til at finde ud af, hvilken en, der er den bedste. Vinderen var: plain.

{ 3 kommentarer }

Ægtefælle og jeg er lige kommet hjem efter et døgn på hotel i Malmö. Ingen børn. Ingen hund. Ingen kat. Ingen computere. Men derimod:

bøger, badekåber, room service og knitrende sengetøj uden spor af hundepoter. Og ikke mindst: et nyt perspektiv på hverdagen  og vores roller i den.

Vinderen af Jojo Moyes Mig før dig er trukket af min ven Random Numbers. Det blev nummer 64 = Mette Reebirk

Mette, send mig din adresse på mail@annaskyggebjerg.dk, så er der kærlighed på vej med posten.

{ 1 kommentar }

Vind en bestseller!

Forleden, da jeg havde været på Bogmesse, fortalte jeg om Jojo Moyes, dronningen af feelgood litteratur – og et umådeligt sympatisk menneske. Hvis ikke du allerede kender hendes største succes, kan du komme til det nu!

Forlaget har nemlig foræret mig mega-bestselleren Mig før dig. Og den kan du vinde her på bloggen.

Hvis stor litteratur er en bog, der kan få dig til at glemme alt omkring dig, indtil du har læst den sidste side, ja så er Mig før dig STOR litteratur. Den er solgt i millioner af eksemplarer og skal nu filmatiseres.

Læg en kommentar  - så trækker jeg en vinder søndag aften, 16. november 

{ 71 kommentarer }