“Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig:
1: At læse for Jacob på gulvet i karnappen.
2: At bage med Elise.
3: At trække mig tilbage til soveværelset og læse, når aftenen er blevet stille. For eksempel dette lille haiku af Subhaga Failla om et kort, eventyrligt øjeblik, hvor to sæbebobler svæver over en plads:
two soap bubbles
across the square
in the late winter sun
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg vil også være en sæbeboble! Jeg kan ikke sove og sidder foran computeren og gør mig nyttig (ikke vældigt Zen-agtigt, men jeg bliver nødt til at udnytte den ekstra tid, jeg nu har fået forærende).
Men i virkeligheden ville jeg hellere være en sæbeboble og svæve lydløst gennem natten og gå på opdagelse hist og her. Når jeg vender tilbage til sengen, vil jeg tælle sæbebobler i stedet for får …
Tre ting som gjorde min dag søndag fantastisk
1. Jeg stod op til den smukkeste morgen med sol over markerne og en snert af frost
2. Tid til samvær og morgenhygge med mine to dejlige tøser
3. En smuk og lang gåtur ved skov og strand, som fyldte mig med energi og taknemlighed over livets små ting
KH Charlotte
De der haiku’er, dem giver du altså en smag for kære Anna. De er så enkle og så korte, at for at fange deres magi, er man nødt til at være 110 % nærværende til stede i dette nu. Leve som om øjeblikket var evigt. Tænk at få lov til det blot ved at læse 10 små ord, som i det fine haiku om pladsen med to sæbebobler.