Søndag den 17. januar

af Anna Skyggebjerg den 17. januar 2010

Det er kanonhyggeligt at sidde i karnappen og tale med sin elskede til klokken 3 om natten. Men der er en pris at betale næste dag: I dag havde jeg alle mulige planer om ting, jeg ville nå: Bære julepynten ned i kælderen, dyrke motion, skrive mails (som jeg skulle have skrevet i mandags), ringe til Anne Marie, ondulere bunken på skrivebordet… Og intet af det har jeg fået gjort, for jeg har været for træt.

Det er på trætte dage (og trælse dage), man særligt har brug for Zen-skabende ritualer. Det er der, man skal vise sig selv, at man kan krænge træthedstågen til side og grave en lille lomme fri, hvor der er udsyn og nærvær. Nogle dage kan man; andre dage kan man bare ikke. Og kan man ikke, gælder det om at acceptere det, frem for at slå sig selv i hovedet. Det kan være en stor lettelse og kilde til Zen at give slip på presset, forventningerne og bekymringerne, og simpelthen acceptere, hvordan livet er eller hvordan i dag er.  At sige til sig selv, “Det er sådan her, det ser ud lige nu. Det er ok. Det skal nok gå alt sammen.” Og så trække vejret i bund og have tillid til, at tingene ændrer sig.

Det lykkedes faktisk at finde hele 3  Zen-skabende ritualer, der gjorde dagen særlig og hvor jeg ikke mærkede trætheden, men nærværet:

1

Vi tog i teateret og så “Den røde Pimpernel”. Havde købt billetterne for længst, ellers var vi aldrig kommet afsted. Der findes ikke noget som en mørk  teatersal og en god historie, der kan skabe ro og nærhed. Det slår aldrig fejl!

2

Hjemme igen om eftermiddagen satte jeg mig ind i sengen med te, chokolade og tændte stearinlys. Bare 15 minutter. Det slår heller aldrig fejl.

3

At læse godnathistorie for Jacob er også en sikker vej til Zen. At sidde der under dynen med en lille, varm krop i pyjamas i armkrogen… Jeg er inderligt taknemmelig og lykkelig. Herfra min verden går.

Men ok, nu haler trætheden altså også ind på mig….

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

FruGosch 18. januar 2010 kl. 23:04

Kære Anna
Pyt med de ting, du ikke nåede….de kan alle gøres på et senere tidspunkt…og hey, min mor fik en gang ikke taget nogle stjerner ned fra en troldegren, og de pyntede så bare HELE året ;-D

Hvor godt, I var i teatret – gør vi alt for lidt, men den tid kommer nok til os også :-)

Hey, der er da ikke nok chokolade der til 15 minutter, griner…!

Åh ja, INTET slår at sidde under dynen med sin dreng og læse for ham. Det skulle da lige være at putte ham med ord fra ham og jeg om, hvad der har været det bedste ved i dag – noget du har lært mig :-)

Kh R

Anna Skyggebjerg 18. januar 2010 kl. 23:31

Kære Rikke,
Hvor er det skønt at høre, I stadig snakker om det bedste ved dagen. Det er så dejligt.

“Nok chokolade”… Hvad betyder det udtryk? Det kender jeg ikke.

Kh,
Anna

Skriv en kommentar