1
I dag er det Elises fødselsdag. Hun fylder 14 år.
Elise er høj, slank, sporty, stærk og smidig. Hun har smukke bryster, der sidder oppe under hagen, mørkebrune øjne omgivet af vipper, hun nemt kan komme til at falde i, og langt, lyst hår, der er for kraftigt til et hvilken som helst spænde. Intet – absolut intet! – af ovenstående har hun fra mig.
Elise har også svært ved matematik og dansk stil. Heller ikke det har hun fra mig.
Derfor er det en stående vits i familien, at Elise måske er et forbyttet barn, hvis rigtige mor er et sted derude, muligvis med en datter, der er doven og buttet, men vældig klog i skolen.
Og sådan kan vi vel alle – mere eller mindre – undre os over de fremmede mennesker, vi giver liv til. Men særligt på en dag som i dag, vil jeg nøjes med at glæde mig over, at kærligheden til mine børn med lethed kan slå bro over enhver kløft. Jeg vil glæde mig over med mine børn at have fået chancen for at elske fuldkomment og betingelsesløst. Den gave fik jeg af Elise for i dag 14 år siden.
2
I anledning af fødselsdagen har jeg lavet et mini-interview med Elise om hendes bedste veje til Zen. Det er nemlig faktisk lykkedes mig at lære mit sporty
barn om glæden ved ro og fordybelse!
Hvad er dine bedste kilder til Zen, når du er alene med dig selv?
Derhjemme er det at sidde med Chilli på skødet. Hernede er det at sidde og kigge ud over landskabet og høre cikaderne. Og så at læse en god bog, det er kilde til Zen.
Hvad er det bedste Zen-skabende ritual i familien?
Når vi sidder på gulvet i karnappen og drikker te. Eller når vi ser film sammen.
Hvordan mærker du behovet for Zen?
Jeg mærket det for eksempel, når jeg vrisser af nogen. Så ved jeg, at jeg er stresset og har brug for zen.
Hvad er dit bedste råd til familier, der synes, de har brug for mere zen i hverdagen?
At de skal samles en gang om dagen i bare en halv time, så alle slipper det, de sidder midt i. Især alle bekymringerne.
3
Vi har fejret dagen ved at besøge Moholoholo, et rehabiliteringscenter for vilde dyr. Hvor vi mødte ham her:
Og også ham her, en 8 måneder gammel næsehornsunge, hvis mor blev dræbt for to måneder siden. Han skal tilbage til naturen, men indtil videre bor han i Moholoholo og lader sig ae. Zen!
{ 9 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Aet et næsehorn??!! Sejt..
Stort tillykke til Elise – skønne tøs.
Vi er ved at pakke sammen til juleferien. Den skal kun bestå af nattøjsdage og ris a la mande – det er julezen
Kh til jer alle 4,
Gisela.
Tillykke til og med Elise! Din beskrivelse af hende er så sød, og jeg kender også til det at have født et helt fremmed menneske
Jeg tænkte også ved én af dine forrige poster, at hun ser så smuk og rolig ud, som hun sidder der og læser…
Der ser helt vidunderligt ud dér hvor I er – er altså lidt misundelig – tænk at bevæge sig rundt i hvid sommerkjole og stråhat, suk…. Fortsat god ferie!
Dorte
Stort tillykke til Elise – skøn måde at fejre fødselsdag på!!
Årh, blev helt rørt over din varme beskrivelse af kærligheden mellem mor og barn på trods af forskelligheder. Tillykke med Elise! Og skønne, skønne billeder
.
Ja, det er rigtigt. De børn, de kommer bare med så meget, i sig selv. Det er også en af mine største Aha-oplevelser som mor. At de kommer med så meget, fødes med en personlighed/et temperament og med nogle forudsætninger. At ALT ikke er et spørgsmål om påvirkning, stimuli, miljø….og ingen er Tabula Resa eller hvad det hedder….
Meeeen noget af sit udseende har Elise nu fra dig, synes jeg. Ja, hun er smuk, og det er du jo også. Og jeg synes, hun ligner dig meget!
Kh Rikke
P.S.: Jeg synes nu også hun ligner dig ganske meget
Tillykke til din smukke søde Elise. :0)
Det lyder bare så dejligt, at bare kunne komme væk fra juleræset og snakke om hvad der er zen – det kunne vi godt trænge til herhjemme – hvor vi end ikke har fået købt en eneste julegave til børnene endnu – men vi skal nok nå det. :0)
Fortsat god zenferie. :0)
Tillykke til Elise! Tænk, at dine børn har fødselsdage så tæt på hinanden.
Hvor ser der absolut fantastisk ud, dér hvor I er og ja, at gå rundt i sommerkjole og stråhat – ahhhh, bliver helt glad ved synet.
Jeg er også helt enig i at have givet liv til en skabning, der slet ikke ligner mig – og at det er fantastik at opleve, hvordan sådan en skabning udvikler sig og får sine helt egne idéer, meninger og interesser
For mig er zen (blandt andet) lige med Nærvær og det er der sikkert skrevet mange bøger om, men jeg vil anbefale én, der simpelthen bare hedder “Nærvær”. For længe siden har jeg meldt mig til et nyhedsbrev til hvordan man kan få mere nærvær (fx om at tænke positivt), og selvom det vitterligt er så som så med de mails, jeg modtager (altså antallet), så er dem, jeg dog får, rigtig gode – og tankevækkende. Herunder er et af dem, som jeg gerne vil dele med jer (hans definition på nærvær, selve bebrebet er “Det, der er (her og nu)”:
“Kære nærværsinteresserede,
To personer lykkes ikke med deres forehavende. Den ene siger til sig selv: ”Gud straffer mig!”. Den anden siger: ”Gud tester mig!”. Tror du, der er forskel på, hvordan de griber projektet an derfra?
Hvilke fortolkninger, vi vælger at fokusere på i en given situation, afgør, hvilken betydning situationen får for os.
”Pokkers også, nu gik det galt igen. Jeg duer heller ikke til noget”.
”Godt, jeg lærte det! Så laver jeg ikke den fejl næste gang, hvor der er noget endnu vigtigere på spil.”Der er intet, der har en betydning i sig selv. Der er kun den betydning, vi selv vælger at give det. Men den betydning, vi giver ting, afgør kvaliteten af vores liv!
Chuang-tzu, en kinesisk drillepind som levede omkring 300 år før vores tidsregning, kalder det ”tre om morgenen”, når vi tror, vi ved, hvad ting betyder. Han beskriver situationen med en historie om en abetræner. Mens abetræneren var ved at dele nødder ud, sagde han: ”I vil hver få tre om morgenen og fire om eftermiddagen”. Aberne blev stiktossede over den behandling, og derfor sagde han: ”Godt, så får I fire om morgenen og tre om eftermiddagen,” og aberne strålede af glæde.
Fra abernes synspunkt er der naturligvis tale om en væsenlig sag, og deres harme er helt retfærdig. (Og så skulle de bare vide, at en god advokat måske kunne have skaffet dem fem om morgenen og to om eftermiddagen!) Men fra abetrænerens synspunkt er det åbenlyst, at intet har forandret sig. Det er bare et spørgsmål om kommunikation.
Mit nytårsønske for os alle er, at vi øver os i at styre kommunikationen med vores indre abekatte. For i vores indre kommunikation ligger nøglen til vores livskvalitet.
Der er det, der er. Hvad vi synes om det, er helt op til os selv. Og så kan vi lige så godt vælge at synes noget, som gør os glade! – eller hvad?
Rigtig god jul og godt nytår!”
Kærlig hilsen
Tina
Kære Tina,
Tusind tak fordi du tog dig tid til at dele ovenstående med os andre. Den bog vil jeg læse!
Glædelig jul tilbage!
Kærligst,
Anna