Noget om at skabe orden:
1
I dag har Søren ryddet ud i sine tøjskabe. Jeg har faktisk taget et billede af bunkerne, men synes alligevel jeg vil skåne bloggen for det. Lad mig blot sige, at der røg meget ud. Også – på opfordring! – et par sorte læderbukser, han sidst havde på, da han kæmpede i 2. puniske krig…
Nu kigger han ind i et særdeles overskueligt skab – og trækker vejret i bund. For med orden og enkelhed får ro og fordybelse en chance for at indfinde sig. Der bliver plads til at opleve Zen, når det ydre kaos erstattes af orden.
Ja, ja, jeg ved godt, jeg lyder som en, der har gået på husholdningsskole i 1930′erne, men jeg står ved hvert et ord. Jeg ved, det virker! Prøv selv. Hvis du synes, det er et uoverskueligt projekt, så begynd med en enkelt hylde eller en enkelt skuffe. Og begynd det sted, du gerne vil trække dig tilbage til, når tiden er din. Der, hvor du skal nære din sjæl, skal der da være lækkert!
2
Der var også orden i sagerne, da Jacob skulle puttes. Straks sprang Puttepatruljen ned fra radiatoren, hvor hun lå til hævning, og op i hans seng. Han åbnede dynen, og hun lagde sig ned under den. “Jeg elsker hendes duft”, sagde Jacob, “Hun dufter af kringler.” Den Puttepatrulje burde have en orden!
3
Efter at have puttet Jacob, gik jeg ind til computeren. Der var kommet en mail med besked om, at en forælder i Elises klasse er død. Det er anden gang på tre uger, at det er sket. Først en mor og nu en far.
Hvad hjælper det, at man gør sig umage for at skabe orden i sit liv, når den slags uorden kan komme blæsende og vælte alt omkuld?
Jeg gik ind til Elise og talte med hende om det. Hendes far er 72 år og er kommet sig over en kræftsygdom. Så når den slags ting sker, vælter angsten ind over hende med en kraft som et godstog, der kommer bagfra: “Hvis det kan ske for nogen, der er 30 år yngre end min far…”
Mens vi talte, tog hun et lille puslespil ned fra hylden. Og lagde det igen og igen. Det har fem brikker. Jeg tror pointen er, at selvom der er uorden i verden, som vi ikke kan gardere os imod, så giver det alligevel mening, at vi skaber orden der, hvor vi kan. Eller måske netop fordi der er den slags uorden?
{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Det hjælper meget at skabe orden, ja. Vi roder for meget herhjemme. Min kæreste især
og ja, når vi får ryddet op i en skuffe eller et skab, så letter det. Egentlig roder vi mest i den kælder, som vi ikke har råd til at gøre i stand og derved gøre mere brugbar, og som derfor mest fungerer som et stort rodet pulterkammer. Det giver altså lidt stres, at bo ovenpå sådan noget rod 
Men den stres, tristhed, angst over andres sorg…..den er godt nok endnu tungere. Det er et af den slags indlæg, emner, som man næsten ikke kan finde ud af at kommentere på. Fordi det bare er for svært, for sørgeligt. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at børn mister deres forældre. I det hele taget har jeg en noget umoden indstilling til døden. Kan ikke rigtigt acceptere den. Og da SLET IKKE, hvis det er børn der dør. Eller børn, der for tidligt mister en forælder. Det giver mig en helt blok af kvælende smerte i halsen.
Men det man, herunder jeg skal bruge det til, det er at være taknemmelig. For livet. For sin familie. Og for kærligheden.
(Nårhh Elise…..!)
Jeg får helt lyst til at få en kat, når jeg læser om Puttepatruljen — det lyder som en helt vidunderlig kat og så ser den skøn ud.
Du skriver fantastisk, bl.a. “katten der ligger til hævning på radiatoren”, dejligt billede
Så fik jeg lige inspiration til at få ryddet op i mit skab – skønt
Jeg elsker også orden og at have så få ting, at jeg ved, hvor de er, men det er som om det har haltet lidt på det sidste…
Øv, hvor må det være svært at opleve det I gør med Elises klassekammerater – ja, det er noget uorden at dø i utide, og samtidig en del af livet… Hvor er det på en måde fint, at Elise spontant laver sit eget lille terapeutiske ritual, som jeg forestiller mig må give hende en følelse af kontrol og orden midt i den kaotiske angst. Og hun har en nærværende mor, der taler med hende om det svære
Kh