Nogle dage er der kun den Zen, man selv har gravet frem med samme omhu, som når en arkæolog frigør en lille bitte skat fra tons af moræneler.
Andre dage bliver man belønnet med Zen i rigelige mængder – uden at gøre noget særligt for det. I dag var sådan en dag: En lykkelig søndag med ro, nærvær og fordybelse. Elise skrev stil, bagte pandekager og støvsugede på sit værelse. Jacob lavede matematik, læste i sin roman og aede katten, som sov på min mave. Og sammen løb børnene en tur på 5 km.
Jeg lægger billederne af denne dag på lager inde bag frontallapperne. Så kan jeg grave dem frem på de dage, hvor der er brug for en arkæologisk indsats for at skaffe “moments of Zen”.
1:
2:
3:
