På en måde har det aldrig været nemmere end i disse dage at blogge om ”Hele 3 ting”, der har gjort dagen særlig. For det hele er jo særligt. Jeg er på ferie i Sydafrika og dagligdagen er en perlerække af højdepunkter. Selv at tage brusebad er særligt og Zen-skabende, fordi det foregår udendørs under sol eller stjernespækket mørk himmel.
Og alligevel er det ind imellem svært at blogge. For jeg er bange for at lyde som et overklassefruentimmer, som det er irriterende at høre tale om åndehuller med ro og fordybelse: ”Det kan hun jo for katten sagtens sige, når hun lever sådan et over-priviligeret liv!” Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det nemmere for mig at dele, at jeg engang var så fattig, at jeg fik julehjælp fra Børnenes kontor, end at jeg nu er i den situation at udleve drømme, som det indtil for få år siden syntes helt urealistisk nogensinde at få indfriet.
Jeg vil ikke underdrive, at det er fantastisk at være her, hvor jeg lige nu er. Men jeg vil heller ikke overdrive og komme til at lyde snobbet og provokerende.
Jeg beklager, når jeg ikke altid rammer den balance ordentligt.
Bag billedet af pool, safari og oceaner af tid og nærvær er der en helt basal sandhed: Det, der giver Zen, er uafhængigt at de ydre rammer.
Der er ikke mere Zen i at sidde og holde Søren i hånden, mens vi kører i Olafs Range Rover og ser på geparder og bøfler, end der er i at holde ham i hånden ude på altanen derhjemme, mens vi deler den brede dyne og to uldne tæpper. Det er naturligvis fantastisk at opleve safari, men dybden af glæden, nærværet og Zen-følelsen er faktisk helt den samme som på altanen.
Der er ikke mere ”Zen for mødre” i at sidde alene på pooldækket og se solen gå ned bag bjergene, end der er i at sidde hjemme i min skihytte (dvs i soveværelset med de tre nye puder med skihytte-mønster) og fordybe mig i min nødhjælpskasse, et stykke chokoladekage eller en stille meditation foran stearinlysene. Jeg elsker de bjerge og deres evne til at få mig til at trække vejret i bund. Og jeg er taknemmelig for at have fået lov at opleve den skønhed og stilhed. Men: Bjergene giver mig ikke en dybere følelse af ro og skønhed, end jeg oplever hjemme i skihytten.
Der er heller ikke mere Zen i at spadsere rundt med børnene i hånden og se på Estatens gnuer, vortesvin, impalaer og giraffer, end der er i at holde børnene i hånden, mens vi går ned til boghandleren på Godthåbsvej for at kigge på nye bøger eller i Super Best efter livretter. Det er fantastisk med de gnuer og giraffer, selvfølgelig er det det. Det er bare ikke for alvor kvalitativt noget andet end den lykke, vi oplever, når vi går ned på Godthåbsvej.
Zen handler om glæden ved det smukke i det enkle og nære. Om at værdsætte det magiske i det almindelige. Hvis man har øjne og hjerte åbent, kan man opleve den glæde hvor som helst. Og føle sig rig hvor som helst. På Godthåbsvej eller i Sydafrika. Hvilken herlig erkendelse!
{ 7 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Anna, du lyder hverken snobbet eller provokerende. Du lyder som en kvinde, der er glad og taknemmelig for sin familie og for sit liv. Både til hverdag og til fest. I medgang og modgang. Og så lyder du som en kvinde, der gerne vil dele glæden og dele ud. Det er derfor man altid føler sig beriget, når man har læst med på din blog.
Du fortjener det hele og lidt til. Og det er skønt med billeder af luksus til os andre. Bliv ved!
Du skal slet ikke skamme dig, du har vist hvem du er her på bloggen og jeg under dig alle de skønne oplevelser du har nu. Du har fortjent dem, vær endelig ikke i tvivl om det, og lov at du ikke skruer ned for begejstringen, når du skriver, vi kan klare det. Ja, vi vil faktisk have mere af samme skuffe:)
Kh
Lykke
overklassefruentimmer det er nok det sidste du er…
Anna, du er i din gode ret til at skønne på, hvad du har. Nyrig og taknemmelig er vel ikke så dårligt? Med mindre man er fra Hadsten, hvor Janteloven har forkørlselsret for tyngdeloven…
TAK!!
Er helt enig med de andre! Man kan da godt sidde og sukke og tænke “Gid det var mig!”, men med dit “tidligere” liv in mente, så fortjener du for det første alt det, du har nu (!) og for det andet, så giver det en idé om, at man kan, hvis man vil. Du er jo ikke kommet sovende til det, du laver vel? Det giver håb om, at man selv kan opnå samme frihed i livet som du bare man gør noget for det, handler!
I øjeblikket står min familie og jeg i økonomiske vanskeligheder, men jeg prøver på at se gode ting alligevel, og dér er det, at jeg har fundet ind til de helt nære værdier – og de har, præcis, som du også skriver – slet intet med det materialle at gøre. De handler om at være sammen og om at være glad for så underset en lykke at have sit helbred i behold. Dét er jeg glad for at have fundet frem til – og det tror jeg, jeg har, ved bl.a. at læse din blog – så tak