Søndag den 30. august

af Anna Skyggebjerg den 30. august 2009

1

Der har været 3-4 år af mit liv, hvor jeg ikke sov.  Det var årene efter Jacobs fødsel, hvor jeg var alene med to små børn. Jacob jo helt lille og Elise mindre end jeg var villig til at indrømme. Jo, jeg sov. Men aldrig nok og aldrig i tilstrækkeligt lange stræk.  Og jeg var altid træt. Jeg tror det må være de år, der har gjort, at søvn i dag står noget nær øverst på min liste over Zen-skabende aktiviteter. Jeg skatter søvnen ikke alene fordi den sikrer, at jeg kan være ordentligt til stede i vågen tilstand. Jeg skatter simpelthen også søvnen i sig selv. Kort sagt: Søvn er zen!

Derfor nyder jeg en dag som i dag, hvor jeg vågner efter kl. 12 til lyden af en familie, der allerede er igang med at lære at bruge en passer, snakke med katten og drikke kaffe. Og jeg elsker min mand for at han lader mig sove og ikke kommer ind og siger, “at det er spild af tid at ligge der”. Nej, det er ikke spildtid. Det er zentid.

2

Jacob og jeg har samlet æbler i haven og lavet æblegrød. Det var dagens Zen Moment: ro, fordybelse, enkelhed, meningsfuldhed – og en masse snak om, hvorfor ting hedder det, de hedder, og hvordan alting var, da jeg var barn.

Zensommeræbler

Zensommeræbler

3

Jeg har i dag læst i en af mine yndlingsbøger, “Gift from the Sea” af Anne Morrow Lindbergh, som jeg har citeret flere gange. Nu gør jeg det igen, for jeg elsker simpelthen dette citat:

“The problem is not entirely in finding the room of one’s own, the time alone, difficult and necessary as it is. The problem is more how to still the soul in the midst of its activities. In fact, the problem is how to feed the soul.”

Hvordan nærer du din sjæl?

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Henriette 31. august 2009 kl. 10:36

Zen: at ligge mellem ungerne med en bog, at lytte til deres åndedræt når de falder i søvn, rolige, trygge og glade. Og at falde i søvn så tilpas tidligt, at næste morgen bliver hyggelig, selvom vi skal op kl. 6.
Livet som enlig mor kan tilrettelægges, så man både når børnene, søvnen, bøgerne og tid til sig selv. Og så hjælper det med et job, hvor det sociale fylder meget.

Skønt at følge med i jeres bestræbelser på at finde zen. Gode ideer, tak.
Hilsen Henriette

Karoline 31. august 2009 kl. 21:05

For mig er næring til min sjæl alt det, der fylder mig op på mange forskellige måder. Det kan være den tid midt på dagen, hvor jeg er helt alene og gør lige, hvad der passer mig, uden at skulle tilfredstille andres behov og uden forstyrrelser. Det kan være, når jeg lader mig lokke af min 4-årige søns “mor, du skal passe på mig”, når han egentlig er puttet og skal sove, og jeg lægger mig tæt ind til ham, nyder hans duft, mærker hans krop falde til ro og følger ham ind i drømmeland. Det kan være, når min mand og jeg kigger på hinanden og ved, hvad den anden tænker. Men mest af alt er det, når jeg lukker af for alle tanker og bekymringer og bare “giver mig hen” til nærværet med mine børn – eller mig selv.

Skriv en kommentar