Søndag den 6. februar

af Anna Skyggebjerg den 6. februar 2011

“Hele 3 citater”, der har gjort søndagen… ok, måske ikke Zen-agtig, men dæleme da sjov…

1: Elises læser papirer, der skal underskrives i forbindelse med hendes high school år i USA fra august. “Hold da op”, udbryder hun, “der står, at hvis vi får problemer i familien, skal vi løse dem ved meditation!!”

Søren og jeg grinede højt. Og spurgte, om ikke der stod “mediation”, altså forhandling. Og det gjorde der så desværre. Det andet havde været cool!

2: Jacob kigger på nettet efter billeder af Rodin’s “Grubleren”, som han synes er verdens flotteste skulptur. Han har set den i “Nat på museet”. Senere siger han, “Jeg synes, det er spændende at være i den kunst-elskende fase.”

Jeg synes til gengæld, det er spændende at være mor til børn i faser. Selv Pokémon-fasen, der varede i 6 år, var spændende.  Fordi alle faser, hvor børnene brænder for noget, er oplagte chancer til at dele deres  fordybelse. Og dermed dele Zen-moments. Også selvom man ikke fatter en bønne af det med Pokémon’er. For det er slet ikke pointen.

3: Og ja, det lyder måske som om, vi har et udsøgt sprog i denne familie. Det har vi IKKE. I hvert fald ikke mig. Jeg har det som Calvin:

“Life’s disapointments are harder to take when you don’t know any swear words.”

{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Annette 7. februar 2011 kl. 00:08

Jacobs ven Robert mente i sin tid, at det “Grubleren”
(morgen)grublede over, var “hvad pokker skal jeg tage på i dag?”

Anette 8. februar 2011 kl. 11:00

Har det også som Calvin. I øvrigt er du kærlig brugt på en vis blog i dag…med henvisning til hende Bullock.

Skriv en kommentar