Det er sidste feriedag. I morgen skal børnene begynde i skolen og vi andre på arbejde. Og jeg er kommet så langt ned i gear, at jeg ikke kan se, hvordan dælen jeg skal kunne klare en almindelig hverdag. Hvor langt ned i gear? Jo, vi har for eksempel i den netop overståede uge haft adskillige dage, hvor lejligheden ikke indeholdt toiletpapir, da ingen af de fire ferierende familiemedlemmer havde ork til at gå i supermarkedet. Forklarer det, HVOR langt ned i tempo vi er kommet?
1
I dag har været dejlig, fordi Elise og jeg tog i Hareskoven og kørte på mountainbike. Jeg vidste, at de ture ville blive kilde til nærvær og zen. Og nu – efter fire ture – kan jeg mærke, det er der. Min teenager og jeg er SAMMEN. Det holder!
2
Ved middagen holdt Jacob tale. “Kære alle sammen. Det har været rigtig dejligt at holde ferie med jer. Det har været skønt ikke at lave så meget, men også skønt, når vi har lavet noget sammen. Og mor, til lykke med at du turde køre ned af den bakke og nu ved, at du ikke vil gøre det igen. Jeg er stolt af dig! Og det er noget rigtig god mad. Velbekomme!”
My zen monent!
3
Vi havde aftalt at slutte ferien med et af verdens bedste zen-skabende ritualer: Snobrødsbagning. Kombineret med lidt klatren i æbletræ…
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Så er I vist rustet til hverdagen
Hvor lyder det bare som en god sidste feriedag!
Vi var selv også kommet så langt ned i gear, at vi manglede pålæg til madpakken til den store, som går i skole. Ned i Irma – og dvæle ved deres tehylde. Den stopper jeg altid op ved (et lille zenøjeblik). I går fandt jeg en te med chokolade og kryderier – måtte prøves!