Her kommer et godt råd: “When all else fails, try the truth.”
Har det noget med Zen at gøre? Ja, det har! Læs videre, hvis du vil vide, hvordan du får en Zen-fyldt påske!
Påsken er en højtid, der rangerer helt på linie med julen for såvidt angår sociale forpligtelser: Der er påskefrokoster og invitationer til at komme på besøg i sommerhuset og ud at gå i det gode vejr. Ditten og datten, dingen und sachen. Og man kan i grunden godt blive lidt træt bare ved tanken…
Det gælder til hverdag, men det gælder også i ferier: Sørg for at prioritere din tid, så der bliver plads til ro, nærhed og fordybelse. Både når du er sammen med børnene og nå du er alene. Det kan betyde (men betyder ikke nødvendigvis), at du må sige nej tak til en påskefrokost eller et sommerhusbesøg. Hvis det bliver nødvendigt at takke nej, så takker du nej. Uden dårlig samvittighed. For det er ikke et fravalg at sige nej tak til ditten og datten. Det er et bevidst tilvalg af mere tid og ro til dig og børnene. Og her kommer så det gode råd ind i billedet: Sig sandheden! Lad være med at stikke hvide løgne, fordi du er skamfuld over at melde fra. Sig sandheden. Som måske er så enkel som dette: “Vi har simpelthen så travlt til daglig, at jeg her i påskeferien har brug for at prioritere, at vi får ro på.”
Hvis der er nogle, der bliver sure? Ja, så er der nogle, der bliver sure. End of issue.
Og lige til slut et to-the-point citat fra Anne Morrow Lindbergh om det absurde i, at man føler sig nødsaget til at undskylde og finde på mærkelige forklaringer og skjule, at man har brug for at være alene. Som om det var en hemmelig last:
What a commentary on civilization, when being alone is being suspect; when one has to apologize for it, make excuses, hide the fact that one practices it – like a secret vice.
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
godt citat det sidste! Føler også tit at folk ikke rigtig kan forstå det emd at man vil være alene, det er som om de synes at det kan man bare gøre en anden dag, og så stadigvæk komme med til deres fest. men jeg øver mig i at sige sandheden, selvom nogle bliver sure
kh og God Påske
Anja
God pointe – og så kan man unødigt være bange for, at andre bliver sure/skuffede/blabla! Jeg har fx overvejet i flere dage, hvordan jeg skulle få sagt til min far, der er enke, at vi kun kommer på besøg 1½ dag. Mine børn vil s i m p e l t h e n bare så gerne være hjemme sammen med mig, og at vi ingenting skal! Og gæt hvad? Da jeg sagde at vi kom fra den og den aften til den og den formiddag, åndede han lettet op hele vejen gennem telefonen, ha ha. Som om han gider have os boende hele påsken!!
Alle glade – end of story
Kære Anja og Hulemor,
God påske! Og tak for jeres kommentarer.
Anja, du beskriver perfekt, hvordan det er at være en introvert i en extrovert verden. Hvis du orker at læse på engelsk, så vil du ku li den her artikel: http://www.theatlantic.com/magazine/archive/2003/03/caring-for-your-introvert/2696/
Uh ja den så jeg alt for sent – for jeg har netop haft en påske med ALT for mange arrangementer – så jeg nu har brug for ferie! I bagklogskabens alt for blændende lys kan jeg netop se at jeg skulle have sagt nej men nej tak til nogle af arrangementerne. Tak for påmindelsen.