Søndag den 10. marts

af Anna Skyggebjerg den 10. marts 2013

Introverte personer som jeg er ikke så vilde med at være på. Min hjerne fungerer ikke godt under den form for pres. Jeg husker dårligt og formulerer mig dårligt.  Som den introverte, jeg er, foretrækker jeg at formulere mig på skrift frem for mundtligt. Men det betyder selvfølgelig ikke, at jeg ikke godt kan træde ud af min comfortzone og gøre noget andet, end det jeg foretrækker, når det er nødvendigt. Jeg skal bare forberede mig grundigt. Langt, langt grundigere, end en ekstrovert ville finde det nødvendigt.

Når du engang læser Introvert, vil du kunne læse om dengang, jeg skulle være ordstyrer ved en arrangement, men ikke følte mig tilstrækkeligt forberedt – og derfor gav hånd til en fremmed mødedeltager og sagde, at jeg hedder Bjarne. Jeg glemmer det aldrig nogensinde.

Det skulle nødigt gentage sig. Så idag har jeg brugt lang tid på at forberede mig på, at jeg i morgen kl. 10.30 skal  i direkte radio i 45 minutter. For at tale om at være introvert.

Du må gerne sende gode radiobølger afsted efter mig. 

Du må selvfølgelig også gerne lytte med. Programmet hedder Formiddag på 4′eren.

Kærlig hilsen,

ANNA. ANNA. ANNA.

{ 17 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Kamilla 10. marts 2013 kl. 21:51

Hej Anne

Er glad for, at jeg har fundet din blog. Den har en dejlig fin og skøn ro over sig, som jeg selv, som super sensitiv og også introvert, sætter stor pris på.

Kender det så godt.. Vil glæde mig til at høre udsendelsen, er sikker på, at det bliver rigtig godt! Som introvert kan jeg godt nogle gange blive en lille smule overvældet af ekstroverte der tænker mens de taler – og fyrer end lind strøm af ord af og hvor de ikke ved, hvad de vil sige før de siger det, så bliver jeg liiidt forvirret.. Jeg oplever dog selv at kunne gøre det samme, hvis jeg føler mig meget tryg.

Jeg ville nok også forberede mig meget hvis jeg skulle i radioen, nogle gange har jeg endda forberedt mig til telefonsamtaler – fordi jeg synes stilhed (imens jeg tænker) er frygtelig i en telefon. :)

Kærligst Kamilla

Annette 10. marts 2013 kl. 22:06

Stormfloder af gode tanker til dig! Jeg ved du kan, når det er vigtigt.

Lotte 10. marts 2013 kl. 23:26

Hahahahihi…..”Bjarne” hvor mon det kom fra?
Ja, jeg går ud fra, det er ok at grine. I mit hovede er det i hvert fald en ret sjov situation – måske mest bagefter ;-)

Tina 11. marts 2013 kl. 07:36

Kan desværre ikke komme til at høre dig direkte – da underviser jeg nemlig!! Jeg, der er introvert! Jeg siger også altid til min mand, når han synes jeg udfordrer mig selv for lidt: “For lidt!? Mit arbejde er hver dag at gøre noget jeg ikke tør!”
Hermed sendes mange gode radiobølger til dig, Anna – håber du mærker dem, selvom du nok først læser dette efter udsendelsen.
Ps. Var næsten ved at tude over genkendelsen af at være introvert ved læsning af din indledning i går. Det føltes SÅ rart at føle sig genkendt!
PPs Jeg oplevede engang, da en chef, jeg havde haft en alvorlig snak med og derfor var lidt bange for, som svar på hans: “Godmorgen, Tina” svarede tilbage med: ” Godmorgen, Tina”! (Og det hed HAN logisk nok ikke…). Det kan vist kaldes en “omvendt Bjarne” !! :-) :-)

Louise i Gammelby 11. marts 2013 kl. 08:27

Sender dig masser af gode tanker :-)

Anette 11. marts 2013 kl. 08:57

Igen taler du til mig…og jeg skal have fat i din bog. Den der ekstreme forberedelse kan af og til være for meget. Gode radiokarmabølger er sendt her fra vogn 44 mod Kbh.

Randi 11. marts 2013 kl. 09:18

Jeg glæder mig til at høre dig i programmet :-)

Inge 11. marts 2013 kl. 09:28

Ha, ha, du (og Bjarne) fik mig til at grine over morgenkaffen ; ) Jeg kom til at tænke på et citat: “One reason we struggle with insecurity: We’re comparing our behind-the-scenes to everyone else’s highlight reel.” Steven Furtick.
Kære Anna, jeg er sikker på at du nok skal brænde ud igennem radiobølgerne. På din helt egen, dejlige og introverte måde! Held & lykke!

Annamette 11. marts 2013 kl. 10:52

Hahahaha, det er fandme sjovt Anna. Glæder mig til at høre dig i radioen ;)

Trine Senf 11. marts 2013 kl. 12:17

Kære Anna

Jeg sidder og lytter til dig på P4. Og jeg vil bare sige dig TAK. Det er næsten som at komme hjem ;-)
Jeg føler mig tit og ofte malplaceret i selskaber og har haft svært ved at overskue tingene. Jeg er jo sød, rar og humoristisk men bliver en saltstøtte når vi er ude. Derfor er det dejligt du tager det op og giver rum til at “vi” også kan være her.
Mange hilsner
Trine

Louise i Gammelby 11. marts 2013 kl. 12:27

Åh Anna, hvor var du bare vildt god i radioen! Du sagde så mange gode ting, og du har den mest vidunderlige smukke stemme fuld af ro. Du kan godt klappe dig selv på skuldrene over, at det bare gik helt perfekt <3

Anna Skyggebjerg 11. marts 2013 kl. 13:41

Jeg er lige kommet hjem fra DR til jeres kommentarer. Og jeg vil bare lige sige det her: TAK for støtten!!! (Og mellem os sagt… nu skal jeg altså have mig en kage og så en lille bitte lur. )

Rene 11. marts 2013 kl. 13:52

Det var nemligt helt rigtigt alt sammen, sad bare her nede i Thailand og nikkede bekræftigende med.

Jeg vil gerne købe din bog når den kommer på Kindle. (At købe og sende en gammeldags papir bog til Thailand koster lidt meget)

Tina Hoeberg 11. marts 2013 kl. 15:32

Hi Hi Hi:-) elsker den med “Bjarne”!! Er glad for at det gik godt i formiddags – kunne desvaerre ikke hoere udsendelsen direkte, men regner da staerkt med, at jeg kan dowmloade den, naar jeg faar en rolig stund…
Rigtig god dag, resten af den og sov godt….

Anna Skyggebjerg 11. marts 2013 kl. 20:24

Rene, den kan faktisk købes som e-bog allerede fra udgivelsesdagen den 22. marts. TAK fordi du læser og lytter med helt fra Thailand!

Conni 11. marts 2013 kl. 20:43

Skal så meget eje din bog og voldlæse den snart, for jeg er omsider begyndt at (an)erkende, at jeg er både ultraintrovert og hypersupersensitiv(!) I min grønne ungdom var jeg en gang inviteret med til guldbryllup i daværende kærestes familie; store familiefester er ikke mig, og slet ikke hos familier jeg ikke kender, så da jeg skulle præsentere mig for guldbrudeparret, tog min “indre Bjarne” over og sagde “Goddag og velkommen!” – doh! ;)

Anna Skyggebjerg 11. marts 2013 kl. 20:58

Åh, Connie. Jeg ved lige, hvordan du havde det. Men nu bagefter… det er altså en kostelig historie!

Skriv en kommentar