Søndag den 14. juni

af Anna Skyggebjerg den 14. juni 2015

Jeg kan jo ikke blive ved med at indlede mine blogindlæg med at undskylde, at der har været pause…. Jeg må nok hellere bare nøjes med at sige højt, hvad du allerede har gættet: Der er lidt travl her i huset, så…

Elise læser til studentereksamen i denne tid. Efter at have læst i 100 timer og skrevet 210 sider notater, gik hun op i mundtlig matematik i fredags. Hun fik 10 og var glad og lettet. Og derefter skete der det, der vil ske, når man i 12 dage har sovet for lidt, læst for meget, været nervøs og holdt sammen på sig selv med ren viljestyrke. Tænk på følgende billede: 4 år gammel, græder af træthed, men vil i hvert fald ikke sove til middag.

Så må man træde i karakter som mor og insistere på noget, der virker: Så jeg fløj til bager og kiosk, kom tilbage med  1 styk lagkage og 4 styks blade fulde af helsidesreklamer og sommermode. Lavede så stærk te og trak hende – under protest –  over i Adirondackstolen i hjørnet af haven. Om te, kage og magasiner kan kurere akut uoverkommelighedsfølelse?Selvfølgelig! Senere så vi film, og jeg sagde sætninger, der sluttede med “Jeg garanterer!” For det giver børn tryghed. Uanset alder. (Jeg har ikke længere forældre til at udfylde den rolle, men Veninde har overtaget: Når jeg ringer helt kørt op over noget, udtaler hun sig med ro og myndighed og slutter, “Jeg garanterer!” Og jeg tror på hende hver gang.)

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Heidi 14. juni 2015 kl. 23:35

Man skal aldrig undervurdere vigtigheden af, at have nogen inden for rækkevidde, der med overbevisning kan sige “Jeg garanterer”.
Jeg har for flere år siden printet det sidste Steen og Stoffer billede ud fra denne stribe.
Den er limet på et lærred, der hænger i vores gang og det billede har været godt, at berolige både børn (og mor selv) med.
Det står selv her, så det er i hvert fald rigtigt!

Annette 15. juni 2015 kl. 07:14

Når børnene som bittesmå græd over hvad nu børn græder over, sagde jeg ofte (mindst lige så meget henvendt til mig selv): “Bare rolig. Jeg har en plan. Jeg er din mor, så jeg har ALTID en plan.”

Tina Josephine Holst 16. juni 2015 kl. 09:36

åh hvor er det rørende at læse….da jeg var i din datters alder havde jeg ikke en mor der kunne sådan noget, men jeg længtes efter det….så det er skønt at læse om din skønne omsorg og moderlighed overfor din datter.

Skriv en kommentar