Søndag den 15. september

af Anna Skyggebjerg den 15. september 2013

Jeg har læst i Zen for mødre - og taget min egen medicin. Den virker!

Det var det her, jeg læste:

Min erfaring er, at orden og enkelhed er afgørende, hvis en stresset bevidsthed skal stilnes, så ro og fordybelse får en chance for at indfinde sig. Hvem kan nære sin sjæl midt i et kaos af rod?

Så beslut dig for at skabe orden og enkelhed i dit hjem. Ryd ud med hård hånd, så kun det bliver tilbage, som familien ikke kan leve uden, eller som har affektionsværdi. Begynd det sted, du gerne vil trække dig tilbage til, når tiden er din. Du vil blive overrasket over, hvor mange unødige ting, du har fyldt dit liv med, hvor lidt du kan klare dig med – og hvor godt det føles at være omgivet af få ting, når det er de rigtige ting.

Med orden og enkelhed har du skabt en ramme omkring dig, der giver plads til at opleve Zen. Træk nu vejret (i bund).

Og så tog jeg fat på mit skrivebord, der var et kaos af post-it sedler og løse ark og krus med tusser og junk. En lørdag eftermiddag og en sort affaldssæk senere tænker jeg, at nu er der gjort plads til at skrive en ny bog:

{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Lisbeth Søberg 15. september 2013 kl. 17:11

Godt indlæg for mig i dag. Mit hus er så stringent og ordentligt (bevidst valg, som jeg havde glemt alt om!) Ikke desto mindre har jeg i en tid tænkt på om jeg ikke skulle “peppe” mere op med tingeltangel. Og det minder du mig så lige om hvorfor jeg ikke skal. Tak for det…

Anna Skyggebjerg 15. september 2013 kl. 17:20

Ha, Lisbeth! Fantastisk, hvordan du har indvendiggjort dit valg, så du helt har glemt, det er et bevidst truffet valg. Og et klogt et!
Forslag: Køb en buket georginer!

Birgit Petersen 15. september 2013 kl. 19:02

Super. Når du har ro og orden i det ydre, er der også plads til det i det indre. God søndag aften, – glæder mig til din nye bog :)

Michael Seeger Hanmann 16. september 2013 kl. 07:16

Dejlig påmindelse Anna, papirkurven er det et vidunderligt redskab til at holde orden, hvor får vi samlet meget på et skrivebord der ikke bidrager med noget alligevel, men en hård gennemgang dagligt og flittig brug af papirkurven giver ro og overblik. Længe leve it alderen, alle dokumenter findes på en harddisk så alle informationer på papir kan destrueres efter gennemlæsning.
Sikken dejlig ro og tid til fordybelse det bringer, herligt.

Jette Krog 16. september 2013 kl. 08:04

Kære Anna.
Hvor har du dog evig ret, og jeg vil tilslutte mig kommentaren fra Birgit: ydre rod giver indre rod. Jeg selv går simpelthen i stå, hvis det roder, hvor jeg skal sidde og skrive. Det gælder, hvad enten det er i mit arbejdsliv eller privat.Og mon ikke de fleste af os omgiver os med ting, der skulle smides ud eller gives væk?
Det lyder spændende med din nye bog, jeg glæder mig allerede !!

Skriv en kommentar