Forleden dag så jeg en mor stige af sin cykel, vende sig mod den 2-3 årige søn, som sad bagpå, og skælde ham hæder og ære fra. Hun råbte så højt af ham, at jeg fik ondt i maven ovre på den anden side af vejen – og var umådeligt tæt på at gå over at blande mig.
Jeg blandede mig ikke. Men jeg svor, at jeg aldrig mere vil skælde mit barn ud ved at råbe højt. Aldrig mere.
Samme dag skrev Louise Klinge Nielsen, som har bloggen Hold Af, om jeg kunne tænke mig at linke til en artikel, hun har skrevet om, hvad det gør ved skolebørn, at læreren skælder ud. Hun forsker nemlig i det emne – og har modtaget en pris for artiklen. Og lad mig afsløre med det samme: De lærer mindre! Læs artiklen her . (Og gæt så selv, om ham drengen på cyklen tænkte, “Mor har ret. Jeg gør mig mere umage med ikke at plage fremover.”)
Louise er interviewet på TV Lorry. Så kig med her, hvis du vil høre hende fortælle, hvorfor man bare ikke skal skælde ud, men rose.
Louise:
PS:
Apropos ros: Hvis du gerne vil roses, mens synes det bliver til for lidt, kan du med fordel følge min ægtefælles eksempel. Han kommer med jævne mellemrum hen til mig og siger, “Jeg synes, du ser dejlig ud. Hvad synes du om mig?”
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
uhhh jeg har også en tre-årig som kan drive mig helt ud i torvene. Jeg er meget opmærksom på hvordan jeg irettesætter ham in public, ikke pga folk ikke må tro jeg ikke skælder ham ud, men syntes ikke der er grund til at ydmyge ham. Men må indrømme at det sker jeg taler hårdt til ham hjemme. Man kan være så træt og underskudsramt og måske har man skændtes med faren eller jobbet fylder mere end det skal – der er mange grunde til at man ikke altid kan finde sin indre pædagog frem. Tak fordi du mindede mig om at trække vejret helt dybt ned næste gang.
Mht skæld ud i skolen, så undre det mig overhovedet ikke, syntes der burde blive sat meget mere fokus på hvordan personale i vuggestuer, børnehaver og skoler kommunikerer med børn.