Søndag den 19. februar

af Anna Skyggebjerg den 19. februar 2012

Venlige mennesker tog  i dag Jacob med i Bella Centeret og vadede rundt i Lego med ham i 6 timer. Jacob var lykkelig. Og det var jeg også, for dermed fik jeg foræret Zen-tid.

Om jeg har mediteret, læst digte og rakt ud til de mennesker, jeg har forsømt….? Faktisk, nej. Jeg har ryddet op. Og har det så noget med Zen at gøre? Faktisk, ja.

Min erfaring er, at orden og enkelhed er afgørende, hvis en stresset bevidsthed skal stilnes, så ro og fordybelse får en chance for at indfinde sig. For hvem kan nære sin sjæl i et kaos af rod?

Så her er min anbefaling: Beslut dig for at skabe orden og enkelhed i dit hjem. Begynd med det sted, du gerne vil trække dig tilbage til, når tiden er din. Du vil blive overrasket over, hvor mange unøvendige ting, du har fyldt dit liv med, hvor lidt du kan klare dig med – og hvor godt det føles, at være omgivet af få ting, når det er de rigtige ting.

Med orden og enkelhed i dit hjem har du skabt en ramme omkring dig, der giver plads til at opleve Zen!

PS: Mange ting blev ryddet ud i dag, men der kom også en enkelt ny til. Jacob lavede den til mig i dag – og den får en synlig plads på mit skrivebord, som nu er ryddet og parat til, at jeg i morgen får skrevet den der nye bog… Stærkt opmuntrende budskab:

{ 3 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Karen Malle 19. februar 2012 kl. 22:31

Feng Shui styrer!

Liselotte Vejborg 19. februar 2012 kl. 22:36

Karen har ret – og må jeg tilføje: So does Zen!

Elise 21. februar 2012 kl. 09:59

Enig. Men du styrer mindst lige så meget, Jacob ;)
Love you both.

Skriv en kommentar