Elise og jeg blev sat af rutebilen det forkerte sted i Bov…
Men vi nåede frem til biblioteket i tide. Efter at have krydset byen flere gange. Efter at have gået i mange haver og råbt, “Hallo, er der nogen?” – og det var der så, og de hjalp os den rette vej og sagde “mojn”. Og efter til sidst at have gået gennem en pløret mark med muldvarpeskud, trækkende en rullekuffert efter os. Det er rullekufferter ikke designet til, kan jeg sige. Men Elise var træt og sulten og nægtede at vende om, så vi kunne gå ad asfalteret,men længere vej.
Men som sagt: Vi nåede frem. Kælderen under biblioteket var fuld af mennesker. Og de var PÅ og stillede gode og mange spørgsmål – og timerne gik hurtigt. Og det var egentlig nok et af de bedste arrangementer, jeg har været med til.
Tak til alle i Bov, både tilhørere og jer, som viste os vej. Og tak til den buschauffør, som satte os af det forkerte sted, men, da hun var på vej tilbage til Aabenraa og mødte os på landevejen, stoppede bussen, rullede vinduet ned og råbte, “Undskyld, undskyld, undskyld, undskyld!” Der er ikke noget at undskylde. Billedet af Elise og mig trækkende rullekufferten hen over en pløret mark, kommer vi til at grine af længe (men det var først rigtig sjovt i dag…).
PS: I en vindueskarm på banegården i Aabenraa stødte jeg på landets sødeste grafitti. En eller anden elsker sin by:
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Ville gerne have set det;-) Sejt, at du også tager Sønderjylland med storm, og omvendt! God hviledag, formoder jeg.
Tak, Rebekka! (Hviledag? Oh, yes! Har haft migræne både søndag og mandag = tvungen hvile)
Hej Anne!
Mange tak for et dejligt foredrag – mit selvværd har ændret sig meget efter jeg har læst din bog. Så skønt at finde ud af, at jeg ikke er mærkeligt – bare introvert.
Vh
Hej Anne
Super foredrag i Bov !
Har det nøjagtig som Dorte, dejligt at vide man ikke er mærkelig, eller syg
Ikke alle forstår hvad det er for et foredrag jeg har været til.. men pyt… Jeg blev klogere på mig selv og det meget værd. Tænk hvad du kan sætte gang i ! Tak
Vh. Dorit
Kære Dorte og Dorit,
Det er mig, som takker!
Kærligst,
Anna