Jeg bringer en servicemeddelelse:
I morgen, mandag den 25. marts kl. 11.03, er jeg på P1 for at tale om Introvert – Stå ved dig selv
Det er programmet Sundhed på P1, en 27 minutter lang samtale med journalist Mette Starck. Hun er selv introvert, og det var en fornøjelse at tale med hende og at få lov at tale længe. Så jeg tror, vi kommer vidt omkring. Men jeg kan ikke garantere det, for jeg kan – som sædvanligt – ikke rigtigt huske, hvad jeg sagde. Men jeg kan godt huske, at jeg slog ud med armene og væltede et helt glas te ud over studiet….
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg følger med stor interesse din blog og dine indlæg om introverthed.
Og har nu et spørgsmål som har kørt rundt inde i hovedet et stykke tid.
Du har skrevet at ca. 30-50 % af befolkningen er introverte, dvs. næsten halvdelen. Så må det jo være et ret almindeligt fænomen og derfor undrer det mig at det er nødvendigt at føle sig så anderledes og uforstået – alle må vel i sagens natur kende ret mange introverte menesker? At man ligefrem er nødt til at skrive bøger og beskæftige sig så meget med fænomenet i medierne?
Det er da meget trist hvis samfundet er blevet sådan at der ikke er plads til individualisme når der forekommer et fænomen så tilsyneladende almindeligt og udbredt som det du (og så mange andre) beskriver….
Og når man selv har mange sider af de introverte (slapper bedst af med bog, elsker at være hjemme, alene lang distance løber, søger ensomhed og stilhed for at lade op osv.) og alligevel sagtens kan finde ud af at være i selskaber og nyde dem med megen snak (men absolut helst ikke for mange af dem i længden) og føle sig opladet ved samvær med andre mennesker – ja så ved man jo slet ikke hvor man skal føle sig hjemme
Jeg er netop kommet hjem fra boghandelen, og jeg glæder mig til at tilbringe påskeferien “sammen” med dig, Anna. Du er simpelthen så skøn!
Jeg har lige hørt programmet. Det var et aldeles godt og indsigtsfuldt interview. Tak fordi du sætter ord på en vigtig problemstilling. Jeg genkender mig selv og min datter så meget i din egen mor-datter relation. Min datter er kun 5, men hun har allerede lært mig meget – fx at være lidt mere spontan i min samvær med andre. Og jeg vil tage det til mig, at det er mindst lige så vigtigt for hende, at jeg lærer hende, hvor givende det kan være at have ro på.
Kære Mette og Katja: Kæmpe stor TAK!
Kære Kirsten, tak for din kommentar, som fordrer et lidt længere svar… Jeg deler fuldkommen dine ord: Det burde ikke være sådan, at 30-50% af befolkningen oplever sig anderledes og ikke forstået. Det vidner om, at der ikke er ligestilling. At vi lever i en ekstrovert verden, der hylder de hurtige, de meget talende, de festlige og de selv-promoverende – og giver introverte en oplevelse af at være forkerte og at slå knuder på sig selv for at fremstå mere ekstroverte, end de/vi egentlig er for at passe ind. Det er derfor, jeg siger, at jeg ser min bog som en ligestillingsbog.
Når du beskriver dig selv, får jeg den tanke, at du måske er et af de heldige mennesker, som befinder sig noget nær midt i introvert-ekstrovert spektret? Det lyder som om, du har god og nem adgang til både dine ekstroverte og introverte sider, og kan trække på dem begge. Eller også er det sådan, at du i realiteten er en klassisk introvert, som oplader dine batterier bedst i ensomhed (læsning og løb), men også får energi i sociale sammenhænge, når blot disse rummer ro, nærhed og fordybelse. Altså typisk samvær med få, nære venner frem for store sammenkomster?
Kh,
Anna
Man kan læse om udsendelsen og høre den her: http://www.dr.dk/P1/Sundhed/Udsendelser/2013/03/20124659.htm