I morges sad Jacob, Søren og jeg under tæpper i solkrogen i haven. Vi drak te og kaffe, så katten sole sig i græsset og lyttede til en fugl i naboens have. Og til Jacob, som holdt foredrag om Basho, hvis samling af haikudigte han påstår, at han “elsker lige så højt som de kristne elsker deres bibel”.
Det var den rene idyl, og jeg tænkte på, om det virkelig var den samme dreng, som jeg var aldeles rasende på hele i går, fordi han var luddoven og selvcentreret? Da han kortvarigt rejste sig, så jeg, at han havde pyjamasbukser på, at han havde vendt vrangen ud og havde bagsiden foran og at lommeposerne hang og daskede på hans lår. Så vidste jeg, at “ja, det er den samme dreng”. Og jeg blev mindet om et citat, jeg burde have husket, inden jeg i går råbte og skreg af ham:
As human beings we are as impermanent as everything else is. Nothing and no one is fixed. (Pema Chödrön)
Det er en god ting for en mor at huske på. Både i gode og hårde tider.
PS: Dagens snapshot er af Chilli, det væsen i verden, som må være tættest på konstant nuttethed og buddhanatur.
{ 1 … læs den nedenunder eller skriv en }
Tak Anna. er det ikke skønt at have skabt sådan en skøn dreng, der tør stå ved sig selv, også py bukserne:-)
Og tak fordi der er lys for enden af grusvejen.
Midt i teenage kaos ..