Søndag den 27. november

af Anna Skyggebjerg den 27. november 2011

Det er Thanksgiving weekend. I min Nødhjælpskasse har jeg et gammelt postkort med et Thanksgiving-motiv. Jeg elsker det på grund af motivet og farverne og på grund af teksten bagpå, som giver mig indblik i nogle helt fremmede mennesker liv for 90 år siden – og sætter gang i både min fantasi og min følelse af taknemmelighed. 

Det er fra 1923, sendt fra Vermont og adresseret til Fru Ernst Gilman, Three Rivers, Massachusets. Teksten lyder sådan her:

Dear Sis & Brother, We are not settled here yet, have about another month of it, such a job I never was in before. Did You go to little Doris’ funeral. Grace sent me a telegram. But I wasn’t well enough to start out for as long a trip. Hope You are all well and enjoy a happy thanksgiving.  Lovingly, sis Eva.

Postkort

Jeg er taknemmelig for at leve i en tid  og på et sted hvor

1: Små børn som Doris sjældent dør.

2: Telegrammet er afløst af mobil, mail, Skype…

3: Der ikke er langt fra Vermont til Massachusets.

 

Tak for reminderen, søster Eva!

Happy Thanksgiving!

Skriv en kommentar