Søndag den 9. november

I dag stod jeg først op k. 13 (dog efter en gåtur med hunden om morgenen). Jeg gad ikke stå op, for jeg gad ikke være sammen med mig. 

Ind imellem skuffer jeg mig selv. For eksempel når mit ego kommer i vejen for ordentlig opførsel. Og man skal ikke tage fejl: Det er ikke kun et oppustet, selvforherligende ego, der kan give elendig opførsel. Mindreværd kan også. Der er lige så meget ego i følelsen af mindreværd (mig-mig-mig og alt det, jeg ikke dur til), som der er ego i selvforherligelsen.

Når jeg er usikker og føler mig mindreværdig, viser jeg mig ikke fra min bedste side overfor andre. Stikord: Selvoptagethed og manglende fingerspidsfornemmelse.

Det var præcis det, der skete igår, da jeg var i selskab med lutter kloge mennesker. Mindreværdet fik “the best part of me.” 

Den slags sker. Og skuffelsen skal ses som en anledning til forandring. Man kunne jo begynde med at lave en mental note til sig selv: Næste gang, jeg skal noget lignende, så træk lige vejret i bund et par gange først og Vær Dig Selv. 

Jeg købte det her postkort i fredags. Det skulle have været sendt til en veninde. Men nu har jeg pakket det ud og stillet det på skrivebordet som en reminder til mig selv:

Kortet – og mange andre, der er lige så skønne – er fra Message Earth. Købt hos Arnold Busck.