Robert Pirsig, forfatteren til “Zen og kunsten at vedligeholde en motorcykel”, har sagt disse kloge ord:
“The only Zen you find on the tops of mountains is the Zen you bring up there.”
Med andre ord: Vi skal ikke drage til toppen af bjerge, i kloster eller på yet-another-workshop for at finde Zen. Zen er lige ved hånden allerede. Midt i hverdagen. Vi skal bare være opmærksomme på den.
Find ud af, hvad der er Zen-fyldt for dig. Tænk for eksempel over den weekend, der lige er gået: Hvor var de øjeblikke, hvor du trak vejret i bund og der var ro, nærvær og fordybelse? Beslut derefter, at du vil genskabe dem i hverdagen. Vi snakker små ritualer her. Ikke noget med “barnevognen-med-til-zoologisk-have” eller “brunch-i-timevis”.
Her er “Hele 3 ting” (små ting!), der har givet mig Zen i weekenden – og også vil gøre det på en mandag:
1: At sidde i havedøren og nyde lyden af regn.
2: At drage udsøgt omsorg for Jacob, som lørdag mente at være i hvert fald en lille bitte smule sløj. Det hjalp at få dynen ned på sofaen, teen serveret og en voksen i fodenden, som gad tale om julegaver. Vi fik begge en tiltrængt pause og en tiltrængt påmindelse om at være til stede lige her og lige nu.
3: At læse i min nye bog af Maya Angelou, en af verdens fineste digtere. Hun giver dette råd til den datter, hun aldrig fik: “Try to be a rainbow in someone’s cloud”.
PS: Fordi der helst skal være et billede i et blogindlæg, så se lige dette skønne postkort:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Tak for det – sad netop her i weekenden med mine to dejlige små børn og tegnede mens vi helt spontant kom til at tale om alt det, der gjorde os glade, og også hvad der gjorde os kede af det. Jeg vil med din opfordring forsøge at skabe de samme rammer igen – dog med bevidstheden om, at det er sk…svært at finde den helt samme stemning igen. Men måske noget andet zen-agtigt vil opstå ud af det.
Tusind tak for en dejlig blog
Kærlig hilsen Vibeke
Jeg har en utrolig stresset hverdag for tiden og det er svært at finde tid til sig sig i alt tumulten.. For at tælle til ti plejer jeg at høre klassisk musik, og det hjælper virkelig på streshedfaktoren. “Zenøjeblikke” skal der til, for ellers går det galt.
Tak for et godt indlæg.