Tirsdag den 1. maj

Dagens indlæg har ikke rigtigt noget med Zen at gøre, men det er en opbyggelig historie for alle mødre til små børn, som er frustrerede over, hvor lidt tid der er til at være andet end Mor. Lad historien om fru J overbevise dig om, at der senere kommer årtier til alt muligt andet:

Jeg mødte fru J udenfor mit hus for et par uger siden. Vi bor tæt på hinanden, men alligevel var det ikke lykkedes mig at støde på hende gennem det års tid, vi har boet her. Men en dag kom hun alligevel forbi huset med sin rolator, mens jeg stod og læssede poser af cyklen. Vi faldt i snak, og hun inviterede på drinks (for den tid er hun fra). Jeg sagde ja tak, og da hun trillede videre, vendte hun sig ligesom lidt om mod mig og råbte som en anden Ole Henriksen, “I love it!”. Da var jeg solgt.

Så i weekenden bankede jeg på hos fru J. Jeg havde taget familien og en buket med, og vi blev budt på Campari og portvin og Cola til Jacob. Det viste sig, at fru J er 95 år gammel og skarp som en ragekniv. Hun får Herald Tribune hver dag og The New Yorker ugentligt. Hun får frugtkassen fra Årstiderne. Hun er komplet opdateret på den politiske situation i Frankring, Israel, Mali og Liberia (som var den sølle del af verden, vi nåede at tale om). Og hun har vindueskarmen fuld af orkideer. 

Vi var høje af forventninger til livet, da vi forlod fru J’s hus!

Mine damer, jeg synes bare lige jeg ville nævne fru J, for at minde om, at der er mange, mange år på den anden side af småbørnslivet til at dyrke orkideer og politik og læse fremmedsprogede aviser. Så nyd de år, hvor børnene er små (og gider holde i hånd!).