Det kan godt være, det lød banalt i går, da jeg foreslog at gå ud i haven og trække vejret dybt, når dagen har været hård. Men for mig er det ikke banalt. Det er basalt. Og det er noget helt andet.
Det er et helt basalt behov at have et frirum, hvor vi kan koble os af toget for en stund – og derefter koble os på igen. Ikke alene på de hårde dage, men på alle dage. Og det kan lade sig gøre at finde åndehuller med ro og fordybelse på selv de travleste dage. Det kan lade sig gøre at finde små pauser, hvor vi søger det, der gør sindet stille og modarbejder de centrifugale kræfter, der får os til at miste balancen.
Jeg prioriterer det meget højt. Der var engang, hvor jeg ikke gjorde, hvor jeg gennem længere tid bare havde trådt på speederen, præsteret mere og tilsidesat mig selv, når der var brug for yderligere “family management”. Lige indtil den dag, hvor jeg fik nok og annoncerede til familien, at jeg tog væk uden at vide præcist, hvor jeg tog hen. Jeg forlod bange børn og en vred og såret mand og tjekkede ind på et hotel. Godt nok kom jeg hjem allerede dagen efter og med en plan for, hvordan livet skulle indrettes fremadrettet. Men alligevel… Det var ikke et af mine lyseste øjeblikke. Og tiden op til flugten var sandelig heller ikke.
Derfor prioriterer jeg mine daglige åndehuller højt. Gør du?
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Jeg har mit eget Narnia, det er bare ikke altid nok.
Jeg øver mig – dagligt – på at lære at passe bedre på mig selv, men jeg synes det er svært.
En blanding af flinkeskole og at være omsorgsperson både ude og på arbejdsmarkedet har gjort, at jeg altid sætter mig selv sidst.
Men jeg kender godt lysten til bare at efterlade det hele og flygte til en øde ø, så jeg kan være fri for at skulle tage stilling eller involvere mig.
Da jeg for to år siden måtte helt ned med nakken p.g.a. stress, lærte jeg på den hårde måde, at jeg SKULLE lære egen-omsorg.
Så jeg øver mig- som sagt -med at finde min egen lille “øde ø” i min hverdag.
Det kan f.eks være en stille krog i haven – en rask gåtur ALENE -eller en tur i bilen med god musik på anlægget (som jeg skråler højt til )
Men alt for ofte falder jeg i med det vanlige : at være der 100% for alle og tænke, at jeg kan slappe af, når det bliver week-end, sommerferie eller andet
Jo, jeg synes det er svært !
Dejligt at læse dine tanker, så man kan blive mindet om det igen..TAK
Tak for ordene både fra mandag og tirsdag! Det er så godt, når nogle tør dele det uperfekte og det, der er svært. Jeg erfarer selv det samme igen og igen – og glemmer det igen og igen … Kan tilføje at det for mig også er nødvendigt med rigtig nærværs-tid med min mand, altså tid, hvor vi får snakket godt om hvad der nu er … Det at blive rigtig set og få vendt sine tanker med én, der viser oprigtig interesse. Ellers … ja, ellers ender det med en sur mor, der ikke sover om natten, brokker sig, har ondt af sig selv etc. Det er ikke sjovt for nogen!!
Tak Anna for dine ord. Det skal man virkelig huske selvom det kræver øvelse.
Jeg er begyndt at cykle væk fra byen hver sene eftermiddag, og ud til udsigt af mark og skov, med mad, tæppe, drikke og en bog, i et par timer inden det bliver mørkt. Sidste dag færdiglæste jeg: Og sådan blev det, og i dag påbegynder jeg: Svalens graf.
Der findes ikke noget bedre end en god bog.
Jeg har fundet et nyt sted, der fylder mig på; jeg tænkte længe over, hvad jeg bedst kunne lide som barn og svaret kom ret hurtigt: heste!
Ergo er jeg startet til ridning igen efter ca. 20 års pause og det er ren energi, der tilføres