Tirsdag den 11. december

af Anna Skyggebjerg den 12. december 2012

I går skrev jeg, at du skulle sørge for at få det, du ønsker dig. Jeg fortsætter lige lidt i samme spor, for: Liselotte Vejborg ved noget om, hvordan man får sine ønsker opfyldt. Hvordan man kommer fra at drømme om et særligt liv til rent faktisk at leve det. 

Hun har lavet et online kursus om at gå fra luftkastel til drømmeliv. Hvis du er det mindste interesseret i det, så klik ind på hendes site, www.drømmelivnu.dk - og skriv dig op til en gratis mailserie om, hvordan du bruger Loven om Tiltrækning til at få det liv, du drømmer om. 

Lad det være slået fast med det samme: Liselotte er ikke den, der bilder nogen ind, at hvis man sætter sig hen i sofaen og drømmer om at blive millionær, så bliver man det også.  Hun er snarere den, der siger: Er du egentlig sikker på, at din drøm er at blive millionær? Er du sikker på, at det, du siger, du drømmer om, virkelig er det, du drømmer om? Er du sikker på, at dine værdier er dine?  

Se, dét er et spørgsmål, jeg synes er relevant at stille sig selv. Ikke bare op til jul, hvor man skal skrive ønskeseddel, men altid. Har du defineret dine værdier og lært at stå fast på dem, er du allerede ret tæt på at leve dit (og ingen andres) drømmeliv.

Liselotte Vejborg (ligner en drøm!):

Skriv en kommentar