Tirsdag den 11. juni

af Anna Skyggebjerg den 11. juni 2013

Jeg ved, jeg har brug for Zen, når…

jeg råber af Elise - tilsyneladende på grund af to tallerkener, der ikke var blevet sat i opvaskemaskinen.

Så nu vil jeg gøre “Hele 3 ting”: Sige undskyld, hengive mig til stille  Zen-fyldte ritualer – og være taknemmelig for, at der altid kommer en ny dag og en ny chance for at gøre tingene bedre.

 

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Camilla 12. juni 2013 kl. 10:39

Hej Anna

Jeg kan forstå, at du er temmelig optaget af projekter og har mindre tid til bloggen, men jeg vil spørge dig, om du på et tidspunkt – når du får tid! – kan skrive lidt om, hvorvidt du også forstår dig selv som særligt sensitiv eller kun som introvert? Om du bare ikke kalder dig det, fordi der er mindre power i det, eller om du opfatter det som to forskellige ting?

Louise Klinge Nielsen 12. juni 2013 kl. 10:57

Kender det så godt.
Og er derfor helt forelsket i dette citat af forfatteren Mary Anne Radmacher – “Courage doesn’t always roar. Sometimes courage is the little voice at the end of the day that says I’ll try again tomorrow.”

Anna Skyggebjerg 12. juni 2013 kl. 11:00

Kære Camilla,

Tak for dit spørgsmål. At være introvert og at være særligt sensitiv har mange ting til fælles. Det er ikke overraskende for mig, at 70% af særligt sensitive er introverte. Ikke desto mindre: En stor minoritet på 30% af de særligt sensitive er ekstroverte. Så det er helt oplagt ikke det samme.

Jeg opfatter introvert-ekstrovert som et af adskillige prismer, vi kan se os selv igennem, og som føjer forståelse til, hvem vi hver i sær er. For mig er introvert-ekstrovert prismet meget meningsfuldt. Da jeg begyndte at se mig selv gennem det prisme, faldt rigtigt mange ting på plads i mit liv.

Jeg opfatter spørgsmålet om særlig sensitivitet som endnu et prisme, gennem hvilket vi kan få indsigt og øget selv-forståelse. Jeg ser ikke mig selv som særligt sensitiv, selvom jeg har vældig mange af de træk, man forbinde med at være særligt sensitiv. Når jeg ikke selv bruger det prisme, er der ikke fordi, jeg opfatter det som mindre power-fuldt at være særligt sensitiv. Det er nok bare fordi, det ikke føjer så meget ekstra til min palet. Men jeg ved jo, at mange mennesker oplever det som en kolossal lettelse og styrke at identificere sig selv som netop særligt sensitive. Præcis som jeg oplevede det, da jeg begyndte at se mig selv som introvert.

Kærlig hilsen,
Anna

Anna Skyggebjerg 12. juni 2013 kl. 11:05

TAK for det pragtfulde citat, Louise!

Mette høirup 12. juni 2013 kl. 16:46

Jeg takker også Louise! Netop i dag, uden overskud, tålmodighed og ro, har jeg virkelig brug for at huske, at der ER en ny dag i morgen, hvor tingene kan se ganske anderledes ud! <3

Anne 13. juni 2013 kl. 13:30

TAK for dette indlæg, som ramte meget præcist for mig, og for at minde om, at der er en ny dag og en ny chance i morgen. Og TAK for, at du deler, at også du kommer til at råbe pga. dumme småting :-)

Skriv en kommentar