Tirsdag den 12. november

af Anna Skyggebjerg den 12. november 2013

I aften holder jeg foredrag på biblioteket i Vestamagercenteret. Der er udsolgt, men: Der er stadig billetter til foredraget i Politikens  Hus i morgen.

Du kan læse mere her.

Og hvis du tror, jeg bare stiller mig op og bøjer nakken og siger, “Hej, jeg heder Anna. Jeg er introvert.”, så kan du godt tro om. Du får både musik af Gloria Gaynor og Paul Simon og skal se lidt Sex and the City og endda 19 sekunder af en gyserfilm. Jo-jo, så festlig er jeg nemlig…

Jeg håber, vi ses!

{ 6 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Hulemor 12. november 2013 kl. 21:17

Søde Anna, mon du kommer til Jylland? Jeg kører gerne langt, men Kbh er liiiige en anelse for langt væk på en hverdagsaften :-)
Kram Hulemor

Anna Skyggebjerg 12. november 2013 kl. 23:48

Kære Hulemor,
Det ville være en fornøjelse at møde dig!

Der er foredrag:
i Seminariehuset i Ribe lørdag den 16/11 kl 15-17. (Arrangeret af Esbjerg Kommunes biblioteker)
på Kjellerup bibliotek den 13/2 kl 19 og
på Aalborg bibliotek lørdag 8/3 kl. 10.30.

Og så er der en masse undervejs. Jeg skal nok give lyd!

Kærlig hilsen,
Anna

Lena Svensson 13. november 2013 kl. 09:45

Kære Anna.
Tak for et fantastisk foredrag i går på Vestamager. Det var en fornøjelse og så berigende at høre dig. Jeg har helt ondt i nakken af, at nikke genkendende til det meste :-) . Jeg gik derfra med så meget, hvad der så også krævede et par timer hjemme i sofaen med at absorbere, tænke og sætte på plads i mit hoved.
Med venlig hilsen
Lena Svensson

Anna Skyggebjerg 13. november 2013 kl. 13:00

Kære Lena,

Tak for de pæne ord! I var et dejligt publikum. Deltagende og empatiske. Så også jeg havde en rigtig god aften,

Kærlig hilsen,
Anna

Liza 13. november 2013 kl. 20:39

Kære Anna
Jeg vil også gerne sige tusind tak for et rigtigt godt foredrag på Vestamager ! Du nævnte, at forberedelse er et nøgleord, når introverte skal holde oplæg/foredrag/eksamen. Det var tydeligt, at du havde forberedt dig godt – og netop det gjorde foredraget til en god oplevelse. Jeg har ikke hørt dig optræde før og var måske lidt bange for, hvordan det skulle gå, når en stille introvert type skulle være i centrum et par timer. Men du overraskede og viste -netop som du selv fortalte- at en introvert sagtens kan træde ud af komfort zonen, når det virkelig gælder. Og du leverede en rigtig god oplevelse – tak for det !
Med venlige hilsen
Liza

Anna Skyggebjerg 13. november 2013 kl. 23:57

Tak, Liza, det glæder mig meget at høre, at du havde en god aften. Og at det kunne mærkes, at jeg havde forberedt mig. Det giver mig sikkerhed, men sender jo også et vigtig signal til andre introverte. vi kan godt!
Kærlig hilsen,
Anna

Skriv en kommentar