1
I dag er den nye sending “Super Mor” kommet fra mit fjernlager, og der er blevet pakket og pakket:
Det her er kun ca. halvdelen af dem, der er blevet pakket i dag – og er sendt i morgen.
Og ja, det har faktisk været en Zen-fyldt oplevelse at være sammen med Søren om at pakke bøger i kuverter, for jeg har pakket hver eneste med det håb, at modtageren bliver glad for bogen. Og med taknemmelighed for det faktum, at jeg med “Super Mor” har fået lov at give noget videre, som jeg brænder for.
2
I dag tog Jacob og jeg på café for at sidde udendørs og drikke cacao og nyde det fantastiske vejr. Han havde en lille, krøllet blok i sin jakkelomme og jeg en kuglepen i tasken, så vi fandt på, at vi ville skrive digte. Vi skrev 3-linier lange digte på en særlig måde: Jacob skrev 1. linie. Jeg skrev 2. linie uden at have set, hvad han havde skrevet i 1. linie. Og han skrev så 3. linie uden at have set, hvad jeg havde skrevet. Derefter læste vi digtet op. Og byttede roller ved næste digt.
Det var en Zen-fyldt oplevelse. Så megen ro, nærvær og fordybelse. Prøv det, hvis du har et barn, der kan skrive bare helt enkle sætninger!
Her er et eksempel på et af dagens digte (hvor Jacob har skrevet 1. og 3. linie)
skoleklokken ringer ind
skyer driver
skoleklokken ringer ud
3
Da det blev aften havde jeg lavet mad med Jacob, været på café med ham, cyklet med ham, spillet yatzy med ham, snakket om Pokémon med ham, trøstet ham. Med mere. Og så spurgte han, om jeg godt gad læse “Ringenes Herre”. Helt ærligt: Nej. Jeg orkede ikke mere. Og derfor sagde jeg nej. Må jeg have lov at gentage, hvad jeg har skrevet i “Zen for mødre”: At sige nej er egenomsorg, som enhver mor må lære sig. Hvis der skal være plads til Zen i en travl hverdag, er du nødt til at lære en gang imellem at sige til børn, der gerne vil have noget mere af dig, “Nej, jeg er optaget i en halv time.” Og når de spørger, hvad du er optaget af, svarer du, som sandt er, “Jeg er selv-optaget”. Det er skiseme en menneskeret!
{ 5 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Anna, dine ord stråler af overskud og det smitter… Tak fordi du minder om, at det er helt okay at sige nej, når man trænger til egenomsorg. Glæder mig meget til din bog lander i min postkasse.
Kh, Lone
Anna, i dag blev jeg, som så ofte før, både rørt og glad over dit indlæg.
Jeg grinede, da jeg læste digtet. Ikke fordi det er over-humoristisk eller dårligt, men fordi det er så skønt! Det er så enkelt. Så rigtigt. Der kan ligge så meget i det. Og Jacobs sætninger….jeg måtte bare smile med lidt lyd på. Grine på den der måde: Livet, børnene og det hele ja, det er så vidunderligt
)
Jeg vil også prøve det med min dreng, det med et fælles-digt. Vi kender den kun som en tegning, hvor man på skift tegner Hovede, bukker så papiret, så kun to streger der indikerer, hvor halsen går, når videre til næste stykke af papiret. Dernæst tegner næste deltager så overkroppen, bøjer papireret, så kun to streger indikerer, hvor bred personen på tegningen er. Næste deltager (eller den første, hvis man bare er to) tegner så lårene/benene ned til knæene. Den sidste del af tegningen er så underben og fødder. Og så foldes papiret ud, og den sjoveste skabning viser sig
- JA! Jeg kender godt til det der med en 9 årig, der efter timer med kvalitetstid med sin mor, spørger efter mere…..!
Jeg siger så også nej, og når han så mukker lidt, så minder jeg ham lige om, hvor dejligt, vi har haft det, og at jeg også har brug for at gøre sådan og sådan, også for mig selv. Og det der med, at noget er en menneskeret….sjovt, det siger ham min store dreng altid, hvis jeg eksempelvis brokker mig over, hvis han prutter eller bliver meget sur over en lille ting: “Aijjj MOR, det er altså en MENNESKERET!”
Kære Anna
Jeg er lidt hudløs i disse dage… Alt hvad du skriver går lige ind i mig og trækker tårer – både af den glade og kede slags.
Har også lige grædt og grinet mig igennem din fine lille bog – den rørte virkelig noget i mig, selv om jeg ikke er alene (og altså heller ikke på vej til at blive det, hvis det lyder sådan. Det er ikke dét, sårbarheden handler om).
Tak for alle dine dejlige ord
KH
Kære Anna
Tak for dit brev (mailen ville ikke). Jeg LOVER at købe chokolade for de 40 kr, når din bog kommer. Ihh! Det bliver en rigtig god dag
Og ja, Havesangervej er et idyllisk sted – især i disse dage med pippen i træerne og piplen i jorden, ahhh!
Tak igen for din fantastiske blog. Jeg håber, jeg kan lære bare lidt af dig!
Kh
TAK! – for bogen, som er modtaget i dag og som kommer i seng om et øjeblik, hvor den skal duftes og mærkes og måske også læses lidt i. Tak for signaturen!
KH
Carina