Tirsdag den 14. december, del 2

af Anna Skyggebjerg den 15. december 2010

HJEMME IGEN.

Jeg har rejst hele dagen, og nu er jeg hjemme.

Jeg har nydt at være på Zen Cataldo, men det er godt at være hjemme igen. Hos Søren, Elise og Jacob, som ventede på mig i lufthavnen. Og hos Puttepatruljen, som ventede i entréen.

TAK til alle jer, som har fulgt rejsen til Zen Cataldo. Gode ting bliver dobbelt så gode, når man har nogen at dele med!

TAK også fordi I har taget så godt imod min serie, “Da jeg besluttede, jeg er en god nok mor.” Selvom der ikke har været så mange kommentarer, så kan jeg jo se på den statistik, jeg får, at I har læst med. Og det gør mig meget, meget taknemmelig og glad.



{ 10 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }

Liselotte Vejborg 15. december 2010 kl. 10:21

Velkommen hjem, Anna!

Jeg er glad for, at statistikken viser dig, at vi har elsket dine input de sidste 14 dage. For mit eget vedkommende har der ikke været én dag hvor jeg ikke kunne sige: “Præcis!” til dine hele tre ting om at være en god nok mor.

Alle input har været lige på kornet, og jeg vil foreslå, at du produktudvikler en version, der kan gives intravenøst til de (desværre) mange kvinder, der dagligt kæmper for at leve op til en indre god nok mor. ;-) De fortjener det!

Henriette 15. december 2010 kl. 10:28

Velkommen hjem :-) Og tusind tak for din “god nok mor”-serie. Den har gjort et stort indtryk på mig – der er hjemme på barsel med mit første barn.

Ulla 15. december 2010 kl. 11:14

Velkommen hjem, Anna! Jeg har været inde og kigge på din blog hver dag, både for at se billeder fra din tur, men især for din “god-nok-mor”-serie og dens guldkorn. Og de har faktisk været guld værd for mig.

Nina 15. december 2010 kl. 18:06

Hej Anna. Tusinde tak for en god december føljeton! Jeg har virkelig nydt at læse dine tanker om hvad der skete da du besluttede at du var en god nok mor. Det har sat rigtig mange tanker i gang hos mig selv. Hvis du har lyst, så synes jeg det kunne være spændende at høre dig fortælle lidt om hvordan du traf beslutningen og hvordan du fik dig selv overbevist om at du var en god nok mor. Til sidst så vil jeg sige tusinde tak for en fantastisk blog. Jeg elsker at læse med her på din side. Mange hilsner og god jul :)

Marianne 15. december 2010 kl. 22:44

Hej Anna
Tusind tak for dine korte, fortættede pointer om hvad der der sandt i livet og om hvad moderskab er og udfordrer os med. Bliver helt rolig inden i når jeg læser din føljeton. Og havde med dine ord i baghovedet en god “julegymnastik” sammen med min datter, da vi forældre overraskede opdagede, at vi skulle være med og deltage den sidste gang inden jul. Vi blev bl.a. kastet ud i at danse juledans foran de små poder, der kiggede på med store øjne og brede smil. Smed alle (næsten da) bekymringer om hvad andre ville tænke, og gav den gas; det var sjovt for mig og et godt forbillede for min datter.
Tak.
- Marianne

Jeanette 16. december 2010 kl. 00:44

Velkommen hjem. Nyder at følge din blog, og ikke mindst dine seneste indlæg. De er en god reminder om at se det værdifulde i de små ting og i sig selv, og minder én om at man ikke skal lade sig rive med af andres stræben efter det “perfekte” liv, men tro på at man allerede har det i sine hænder :-)

Om mig 16. december 2010 kl. 10:57

Jeg har læst med! Og jeg har nydt det. Og krummet tæer over mig selv (fordi jeg ikke er god nok til at være en god nok mor … dummeslag!). Og smilet. Og prøvet at være en god nok mor. I små doser. Og måske grædt lidt. Eller i hvert fald blinket meget. Og taget noget med mig.
Tak!
Og velkommen hjem.

Tina 16. december 2010 kl. 11:31

Kære Anna
Håber du kan holde til julekulden – velkommen hjem!

Jeg har også læst med. Der var mange af dine pointer som jeg kan se, jeg skal tage til mig. Især den med at grine (griner alt alt for lidt i det daglige, synes jeg).
Det bedste har været, når jeg ikke havde læst med i et par dage og så gik ind og kunne læse flere på én gang! Ahhh – Zen :-)

Sofie FH 27. juni 2011 kl. 00:58

Hej Anna

Jeg vil bare fortælle, at jeg jævnligt scroller hele vejen tilbage og læser hele “serien”. Jeg er simpelthen så glad og taknemmelig for, at du skrev den. Og jeg har ikke engang børn. Den gør bare dybt indtryk på mig og taler til alt det, som jeg ikke burde ignorere i mig selv. Tak for det!

Kærlig hilsen
Sofie

Anna Skyggebjerg 27. juni 2011 kl. 12:28

Kære Sofie,
Det er da mig, som takker!
Kærlig hilsen,
Anna

Skriv en kommentar