Tirsdag den 14. februar

I dag har jeg modtaget brev. Et rigtigt, gammeldags brev med frimærker, leveret via Kongelig Post. Jeg vidste, det ville komme, bare ikke præcist hvornår. For jeg har selv skrevet det og  sendt det fra Thailand.

I brevet står der, “Glem aldrig duften af Michelia Champaca. Glem aldrig rørelsen i det øjeblik, der var det første.”

For jeg vidste, at når først ferien er ovre, vil der blive dage, hvor jeg har brug for at minde mig selv om det store i det små.

Jeg lægger brevet i Nødhjælpskassen, som er fuld af ting, der hjælper mig med at huske det, jeg ved er vigtigt, på dage, hvor jeg har glemt det.