“Hele 3 ting”, der har gjort i dag særlig:
1:
I en pause i arbejdet så jeg en youtube video med Thich Nhat Hahn, den Zen-buddhistiske munk, hvis vise ord var på bloggen i torsdags. Det skulle jeg nok ikke have gjort, for det er utjekket at sidde med våde øjne på sin arbejdsplads. Men hans ord ramte mig dybt, som en længsel. Måske særligt ovenpå i går, hvor alting var hektisk og der ingen Zen eller mindfulness var i noget som helst. Han sagde blandt andet:
“To stop running is important. Many of us have been running all of our lives. We have the impression that we have not got what we want. The practice of mindfulness help us to stop running and realize that happiness is possible in the here and the now. Washing dishes can be a wonderful thing to do if you are mindful.” – hvorefter der kommer en lang skøn snak om at vaske op og drikke te.
Ræk hånden op, derude, hvis der er nogen, for hvem det ikke er relevant at lære at være virkeligt til stede i det, der foregår lige nu og her. Det må være de fleste mødres største udfordring. Vi praler af at kunne gøre flere ting samtidigt. Måske skulle vi prøve at aflære det – og prale af at være i stand til at gøre én ting af gangen og nyde det inderligt.
2:
Og der var faktisk Zen og inderlig nydelse, da jeg gik Jacob i møde på hans vej hjem fra skole. Og vi fandt årets første lille bitte kastanie:
3:
Men lige som jeg skulle til at skrive et selvfedt blogindlæg om hvor megen mindfulness, jeg har lært i dag… så stod jeg og fumlede med at stikke et målebånd ind i mit kamera, så jeg kunne overføre kastanie-billedet til computeren!
Slam-bam! Jeg er aller-ydmygst rykket tilbage til “Start”… (Og jeg syntes, der var en lyd, da jeg rykkede. Det lød faktisk lidt som en rå latter. Men jeg kan jo have taget fejl, selvfølgelig.)
{ 4 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Anna, jeg tror ikke det var rå latter. Det var nok bare klapsalver og heppen fra alle os, der stod og ventede på start-feltet …
Velkommen!
Og det var jer, der fik kastanjen! Da jeg gik i skoven forleden dag, faldt der en kastanje ned lige foran mig. Den flækkede, og jeg bruge 100 år på at lede efter indholdet, men jeg fandt den aldrig. Den må være trillet til Frederiksberg …
Åh … kastanjer (igen): i dag fandt jeg 4 nedfaldne af slagsen, og inden i var der de sødeste små kastanjer. Så små, at jeg nok kun kan lave amøber af dem …
Anyway: køb det nyeste BoligLIV og se kastanjedyrene på side 23. To die for …
Hej Anna.
Men fordi jeg igår havde brugt 14 timer på at rydde op, gøre rent og ordne have ( pga åbne hus i vores hus som er til salg) var der faktisk ikke noget at gå igang med. Og alligevel var det svært at sidde stille 
Så nu har jeg bestemt mig for at øve mig i “single tasking”, for det kan da ikke passe at det skal være så svært, vel ? Og det sker nok aldrig igen at der ikke liiiige er noget man kan ordne – og jeg kunne jo mærke hvor sundt det var, da jeg først gav efter og nød roen – og den dybe vejrtrækning 
I dag har jeg øvet mig i at sidde foran brændeovnen med en kop te og høre radio – og ikke gøre andet. Og det var så svært
@Katrine: Jeg deler din undren: Tænk at det kan være så svært bare at sætte sig stille ned og nyde øjeblikket. Forstemmende!
(Og nej, der kommer reelt aldrig pauser af sig selv, hvor der ikke er en eneste ting, man lige burde ordne. Så meget desto vigtigere er det at beslutte sig for at skabe plads til dem alligevel.)