Jeg ved, jeg har brug for Zen, når jeg
1: Ikke lytter til al barnets snak om ondt i storetåen (som så viser sig at skulle have neglen hevet af…)
2: Glæder mig til weekenden efter næste weekend (hvor der ikke er noget på programmet)
3: Spiser et marcipanæg fra Magasin uden egentlig at smage det (og det var endda det sidste…).
Jeg minder lige – mest mig selv – om Zen-mester Thich Nhat Hanhs vise ord:
Smile, breathe, and go slowly
Og lige til slut et billede af Chilli, en anden misundelsesværdig Zen-mester:
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Nåårh, sødt billede….
Jeg er ved at læse din bog om zen for mødre, og jeg kan rigtig godt lide den!
Jeg ved nu, at jeg har brug for zen, når jeg tager kaffeposen ud af dåsen og ned igen uden at lave kaffe….
Så jeg øver mig i at se muligheden for åndehuller (med inspiration fra dig). Nogle gange tager det jo kun 5 min., og de er SÅ godt givet ud.
Knus til dig (og det stakkels barn uden storetånegl:-( – gisp!)
Stine
Kære stine,
Hvor dejligt at høre, du kan li’ “Zen for mødre” – og også finde noget ind imellem.
Tak for den med kaffeposen! Den kommer med i 2. udgave af bogen!!!
Jeg har sendt din hilsen videre til forpinte Elise. Hun takker!
Kærlig hilsen,
Anna