Tirsdag den 16. juni

af Anna Skyggebjerg den 14. juni 2011

“Zen for mødre” handler om at lære sig selv og sine børn at se det store i det små og at glæde sig over hverdagen lige her og nu. Når først man får blikket stillet ind på det, er hverdagen pludselig fuld af storhed.

Her er “Hele 3 ting”, som har gjort i dag særlig:

1:

Synet af en far, som kørte med sin søn bag på cyklen. Det er jo almindeligvis ikke noget usædvanligt syn, men det blev det, fordi faderen bar lang kjortel og hvid, hæklet kalot, mens sønnen var i cowboybukser og rød fez med viftende sort kvast. De var så søde!

2:

Synet af Carlsbergs bryggerheste, der kom skridtende forbi vinduet udenfor min arbejdsplads. Det gør de jævnligt, så det er heller ikke i sig selv et usædvanligt syn (selvom jeg ALTID stopper arbejdet og kigger efter dem, når jeg kan høre, de er på vej). Men det blev særligt, for på den anden side af gaden stod et stort brød af en kronraget rockertype og lænede sig op af sin BMW. Og da bryggerhestene kommer, flækker han i et smil og vinker til kusken, som vinker tilbage. 

3:

Synet af Den Zenbuddhistiske Pelspølse, som ligger på Elises seng og sender gode vibrationer, mens Elise læser op til eksamen i mundtlig engelsk i morgen:

 

Skriv en kommentar