I dag har været fuld af… fuldhed. Fuld af vigtige og interessante ting og mennesker. Og nu er jeg træt og trænger til tid alene. Er det forkælet at tænke sådan (tid til mig selv, tak!), når nu jeg er blevet givet en fuldgod dag?
Nej, for som forfatteren Anne Morrow Lindbergh klogt har observeret, er det ikke kun de trivielle småting, der stjæler tiden (hvilket man jo har “tilladelse” til at ærgre sig over). Det er også de væsentlige ting, der tager tiden, så man ikke har nogen tid alene til at finde sig selv:
There are so few empty pages in my engagement pad, or empty hours in the day, or empty rooms in my life in which to stand alone and find myself. Too many activities, and people, and things. Too many worthy activities, valuable things, and interesting people. For it is not merelt the trivial which clutters our lives but the important as well.
PS: Snapshot fra den fulde dag: Fuld øjenkontakt (mellem Jacob og Puttepatruljen, som her dog fungerer som Vækkepatrulje)
{ 2 comments… læs dem nedenunder eller skriv en }
Åh hvor jeg genkender det! Følelsen af at der mangler tid og ro, når man har hygget sig hele dagen i fantastisk selskab. Det er så ambivalent at ønske sig færre af de skønne aktiviteter i trygt nærvær af bedste venner og familie, fordi man simpelthen har brug for mere plads til sig selv. Særligt, når man ikke tidligere har været vant til at tage sig den tid overhovedet, ja faktisk ikke har vidst, den tid var nødvendig. Der er så meget at lære endnu
Tak for hjælpen undervejs!
Nåhh, Chili ligner Garfield, når han er i sit bedste version – hun smiler jo:-)