Rapport fra Verden anno dazumal…
I dag er Borgerskabet til dans. Der er dinnerdance i restuaranten. Damerne bærer langt og herrerne er i smoking eller mørkt jakkesæt. Der danses mellem retterne og efter middagen.
OG det bedste af det hele: Mr. Pedro (Mr. Pedro!) svingede forbi Salon 28 i eftermiddags og gav undervisning i Rumba og Walz. Bare hvis nu man var nået at blive lidt rusten siden seneste dinnerdance.
Hvis ikke mine danseskoleår på Hadsten Centralhotel havde skræmt mig fra dans, er jeg sikker på, jeg ville have fået mit livs oplevelse. I stedet sneg Jacob og jeg os ud af hotellet ved spisetid, forbi alle gæsterne, som drak champagne på det tidspunkt. Og 30 minuter senere sneg vi os langs væggene med tre pizzabakker. De have nemlig ingen bæreposer på pizzariaet. Tro mig: Jeg spurgte!
“Hele 3 andre ting”, der har givet mig Zen i dag:
1: At gå tur i en Zen-buddhistisk have. Fuld af rislende vand – og vidunderlige Buddha-figurer:
2: At gå i dampbad med Elise. Hvor der blev spillet sagte buddhistisk sang. Det var ro, nærvær og forbydelse. Det var ægte Zen. (Det var også anledning til at konstatere, at det bare er lyv, når de siger, at tyngdeloven gælder for os alle. Den gælder tydeligvis ikke for 14-årige piger. Jeg skule have nydt min krop noget mere, dengang det var mig, der var 14 år…)
3: At gå tur med Jacob ned til Godiva-butikken – og udvælge to stykker chokolade til hvert familiemedlem. Til udsøgt nydelse på altanen.